integration. Zlatan Ibrahimovic er det gode svenske eksempel på, at integration også kan fungere på fodboldbanen, mens det danske elitearbejde ikke har fostret nydanske stjerner endnu. Arkivfoto.
Foto: PETER HOVE OLESEN

integration. Zlatan Ibrahimovic er det gode svenske eksempel på, at integration også kan fungere på fodboldbanen, mens det danske elitearbejde ikke har fostret nydanske stjerner endnu. Arkivfoto.

Fodbold

Nydanskere kommer ikke på landsholdet

Den danske kultur udelukker nydanskere fra elitefodbold, konkluderer rapport.

Fodbold

Danmark har et væld af talentfulde nydanskere i ungdomsrækkerne i fodbold.

Men ingen af dem klarer sig hele vejen til det danske landshold.

Hvorfor falder de allesammen fra i ungdomsrækkerne?

Ingen dansk Zlatan Det skyldes den specielle danske kultur, der gennemsyrer elitefodbolden, konkluderer en ny rapport fra Aarhus Universitet, som dagbladet Information har fået adgang til.

Lande, vi sammenligner os med, har meget større succes med integrationen på fodboldbanen, men Danmark har endnu ikke som Sverige kunnet fostre en Zlatan Ibrahimovic.

Drenge med anden etnisk baggrund end dansk kolliderer med den danske forestilling om, at fodboldholdet er et kollektiv, og så falder de fra.

»Alle skal forsvare. Der er ikke noget med at blive stående, når man har mistet bolden. Det forventes, at man løber med hjem. Desuden er der er steder på banen, hvor man kan drible og steder, hvor man ikke kan. Det risikobetonede spil er ikke velset. Og hvis man stiller op i en 4-4-2-opstilling, så skal man overholde det. Man spiller som et kollektiv,« siger Martin Gregersen, som står bag rapporten, til Information.

Uskrevne regler i elitefodbold
Martin Gregersen har i sit speciale fra DPU ved Aarhus Universitet beskrevet den særlige ‘danske model’ og set på den lange række af uskrevne regler i dansk elitefodbold.

»Der findes et særligt kodeks både på banen og uden for banen. Der er mange normer og værdier, som man skal passe sig ind under, hvis man ønsker at blive inkluderet i dansk elitefodbold. Og det gør det svært for minoritetsdrengene at være en del af holdet,« siger Martin Gregersen.

Martin Gregersen har gennemført 53 interviews med både spillere og trænere - blandt andet trænerne for alle ungdomslandshold og elitetrænerne i de danske fodboldklubber.

Trætte af kollektiv stil
På U16 til og med U19-landsholdet har cirka hver fjerde spiller anden etnisk baggrund end dansk. På U20, U21 og A-landsholdet er der ikke en eneste.

Martin Gregersen har interviewet flere af de drenge, som man havde spået en stor karriere, men som er faldet fra. De fleste af dem blev trætte af den meget organiserede og udprægede kollektive spillestil:

»De er mere individuelt orienterede. Mange af dem føler ikke, at de hører til på den bagerste halvdel af banen. De vil gerne blive fremme, men det kan de ikke få lov til. De vil også gerne lave svære ting på steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt set i en dansk træners optik,« siger han til Information.

Diskrimineres ikke på race eller hudfarve

De danske elitetrænere er udmærket klar over, at der er en særlig dansk fodboldkultur, og at etniske minoritetsdrenge har problemer med at tilpasse sig:

»Flere af trænerne ved godt, at det er et problem. Og mange af dem efterlyser direkte en Zlatan-type. De ved godt, at de kan gøre en forskel i en fodboldkamp - det er også derfor, at en spiller som Zidan og flere andre individualister bliver hentet hjem til de danske superligaklubber. Men de ‘producerer’ dem ikke selv, siger han.

Martin Gregersen oplever, at de mere selviske spillere, som dribler meget, skal være ekstraordinært gode for at blive accepteret.

»De bliver ikke diskrimineret på grund af race eller hudfarve, men på grund af mentalitet og spillestil,« siger Martin Gregersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce