På en råkold novemberaften varmede U21-landsholdet alle danske fodboldhjerter, da de unge talenter tog revanche for A-landsholdets kiksede VM-kampagne og gjorde playoff-arbejdet mod Rusland færdigt med en 3-1-sejr på Brøndby Stadion, så Danmark dermed er klar til EM-slutrunden til maj. Træner Flemming Serritslevs mandskab har været både godt spillende, taktisk klogt indstillet og optrådt med forbilledlig moral og engagement hele vejen i kvalifikationen, hvor danskerne har fået imponerende 35 point af 42 mulige og kun tabt én af 14 kampe. Fortjent sejr Kvalifikations- finalen blev vundet fortjent i et opgør, hvor danskerne kombinerede glimrende før pausen og stod for en frisk, varieret gang fodbold, og hvor anden halvleg endte i en kæmpestor skandale, fordi russerne, frustrerede og sure på dommer og linjedommere, viste sig som en flok utroligt dårlige tabere. I en ophedet atmosfære indkasserede de otte advarsler og fik til sidst ikke færre end fire mand, samt cheftræneren, vist ud, for protester og provokationer og for voldsomt spil og nedslagtninger af modstanderne. Gode fans Opbakningen til det danske hold var fra start stor og hjertelig på Brøndby Stadion, men både tilskuerne og de rød-hvid-klædte spillere oplevede en chokstart, da opdækningen i venstre side var mangelfuld, så et dynamisk russisk gennemløb endte med en aflevering, et skud som Kevin Stuhr Ellegaard kun kunne halvklare, og et 1-0-skud fra kort af stand af Juri Zhirkov. Danskerne skulle bruge lidt tid til at få ro på tingene og sat det planlagte aggressive, offensive spil i gang. Men da Thomas Kahlenberg for alvor tog fat, stillede sig i spidsen og svingede dirigentstokken, blev russerne tvunget tilbage på banen. Og det var opvisning i flot fodbold, da Danmark udlignede og kom foran 2-1. Martin Pedersen, inden kampen hyldet som 25. kamp-jubilar, centrede langt ind i feltet til den fremstormende Thomas Kahlenberg, der kastede sig frem og lirkede bolden ind til Morten Rasmussen, som køligt stoppede den og skubbede den over stregen til 1-1 i næste bevægelse. Solid præstation i målet Kahlenberg var også iscenesætter af modangrebet, der førte til, at Kasper Lorentzen kunne lægge op til Martin Bergvold, som læste spillet perfekt og løb sig fri på ydersiden af Lorentzen og scorede til 2-1 med et stramt, fladt skud. Russerne skaffede sig et par gode afslutninger, men Kevin Stuhr Ellegaard brillerede med fine redninger mellem stængerne. I den anden ende misbrugte Morten Rasmussen en friløber, da han tog et for langt træk. Thomas Kahlenberg og Martin Bergvold, der tænker fodbold og afleverer godt, var dominerende i offensiven på et hold, hvor krigeren Rasmus Würtz fightede til en guldmedalje, og hvor spillerne hele tiden på fornem vis hjalp hinanden både i fremspillet, og når der skulle arbejdes i defensiven. Leon Andreasen havde for det meste udmærket styr på forsvaret, men danskerne lod sig i perioder efter pausen trykke for langt tilbage på banen. Kahlenberg på straffe Efterhånden blev det en mere og mere uskøn forestilling med mange frispark, mange stop i spillet. Russerne prøvede, forgæves, at vende slagets gang. Da Thomas Kahlenberg øgede til 3-1 på et straffespark, som målmand Igor Akinfeev begik ved at sparke Leon Andreasen, var den danske triumf i hus. For første gang siden 1992 skal til en U21-slutrunde, og der er så megen substans, talent og vilje i holdet, at Danmark kan spille en stor rolle i kamp med syv andre europæiske mandskaber.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce