Det er ikke kun Danmarks videre VM-skæbne som ligger i hænderne på andre nationer. Rumæniens eventuelle VM-deltagelse afhænger nemlig af, at Finland tager point på onsdag mod Tjekkiet. »Vi håber på et mirakel i Helsinki«, siger den rumænske forsvarsspiller Razvan Rat til nyhedsbureauet Reuters. Den rumænske landstræner mener dog, at mindre end et mirakel kan gøre det. »Mine spillere har set finnernes styrke og de er gode nok til at få uafgjort eller endda vinde mod Tjekkiet«, siger Victor Piturca. Rumænien bedst indbyrdes Tjekkerne tabte i lørdags 2-0 på hjemmebane til Holland, mens Rumænien fik en smal 1-0-sejr med hjem fra deres besøg i Helsinki. Rumænien har spillet færdig i VM-kvalifikationen og har opnået 25 point for 12 kampe. Tjekkiet har 24 point, men er tvunget til at vinde mod Finland, da Rumænien indbyrdes er bedre end tjekkerne. Holland sikrede sig førstepladsen i Gruppe 1 med 2-0-sejren i Prag i lørdags.
Rumænien håber på finsk mirakel mod Tjekkiet
Lyt til artiklen