Everton har været min klub siden sæsonen 1984/85, da de blev suveræne mestre foran ærkerivalerne fra Liverpool med en margin på hele 13 point. Som så mange andre fra min generation, der var interesserede i fodbold, var Tipslørdag ugens højdepunkt.
Jeg var ikke meget anderledes end drenge og piger, der som i dag vælger at holde med dem, der vinder hver gang. Så som en sand ’trofæjæger’ faldt mit hjerte på Everton, og der har det været siden da. Der har været gode tider, men så sandelig også nogle hårde år som tilhænger. Dog har David Moyes gjort det sjovt at være fan af Everton igen. Den bedste spiller gennem tiderne er der delte meninger om. De hardcore fans vil muligvis pege på ’Dixie’ Dean, der med sine 349 mål i 399 kampe fik rejst en statue af sig foran Goodison Park. Men mit valg falder på den elegante irske venstre midt Kevin Sheedy, der med sin sublime sparketeknik sørgede for en masse frisparksmål samt en hulens bunke assists. Et af mine favoritøjeblikke var, da han scorede mod Liverpool og løb ned mod The Kop med to fingre i vejret.
Jeg bliver også nødt til at nævne Duncan Ferguson, der for mange, inklusive mig selv, er indbegrebet af Everton. Han gav aldrig op og gav sig altid fuldt ud. Desværre kunne hans temperament koge over, og så måtte han i bad. Men når Duncan scorede, og det skete især mod United, gik Goodison Park amok. Wayne Rooney kunne måske have været den største, men valgte at skifte klub.
