Hvis man ser på alverdens billeder af den gemytligt smilende Sepp Blatter, kan han godt minde om den rare morfar fra Werther’s Echte-reklamerne, hvor morfar altid har et ekstra bolsje parat til barnebarnet. Men synet bedrager.
Det har den britiske journalist Andrew Jennings længe argumenteret for. I årevis, og længe før den verserende korruptionsskandale i Fifa begyndte at rulle, har Jennings i dokumentarfilm og i læssevis af artikler i avisen The Sunday Times forsøgt at få verden til at forstå, at Sepp Blatter ikke har rent mel i posen. Og at Blatter i hvert fald ikke er så gemytlig, som han fremstår, når han uddeler krammere og varme håndtryk til statsledere, fodboldledere, ministre og andet godtfolk.
