Landsholdsspilleren Christian Poulsen fra Schalke 04 ved om nogen, hvor populær Morten Olsen er i Tyskland. Midtbanemotoren er derfor glædeligt overrasket over nyheden om Olsens kontraktforlængelse med DBU. »Man kan jo mærke, at han har et kæmpe navn i Tyskland, og det her viser bare, hvor glad han er for landsholdet. Jeg er sikker på, at han kunne have fået mange tilbud fra klubber i Bundesligaen«, siger Christian Poulsen, som kun har positivt at sige om Olsens beslutning. »Medierne har jo længe spekuleret i, hvem der kunne tage over, hvis Olsen stoppede. Og jeg vil da også sige, at der nok ikke var den oplagte afløser. Så det er dejligt, at han fortsætter«, siger Poulsen.
Christian Poulsen jubler over Olsens forlængelse
Lyt til artiklen