Det var det. Ikke længere nogen morgenbiltur fra det mondæne Vedbæk i nord til det mindre mondæne Brøndby i vest, ikke længere nogen omklædning til den blå træningsdragt med sponsornavnet Codan på ryggen og initialerne ML på hjertesiden af brystet. Og ikke længere nogen alvorsfuld boldleg til den faste motormusik fra de storkøbenhavnske motorveje, der indrammer de grønne fodboldbaner. Kunne ikke nå til enighed Michael Laudrup er fortid i Brøndby. Det, der begyndte som et eventyr - verdensstjernen og legenden Laudrups tilbagevenden til rødderne som træneren, der skulle sætte ild i storhedsdrømmene på vestegnen - er 'pludselig' forbi. Fire år er gået som et fingerknips, og et lille knips mere kunne det ikke blive til. For klubbens ledelse og bestyrelse samt trænerparret, Laudrup og John 'Faxe' Jensen, der har besluttet at gøre fælles karriere som chef og assistent i trænerbranchen, kunne ikke blive enige om betingelserne. »John og jeg ville gerne have forlænget samarbejdet med en toårig kontrakt, men vi blev kun tilbudt en etårig. Det kunne spillerne og vi ikke være tilfredse med, specielt ikke spillerne, for det ville aldrig give os arbejdsro - hverdagen og truppen ville blive præget af konstante og forstyrrende spekulationer om fremtiden og næste sæson, og derfor sagde vi nej«, siger Michael Laudrup. Det har været anstrengendeMen uanset årsagen, så fremstår disse sammenbrudte forhandlinger vel som en dum afslutning på din tid i Brøndby?

»Det kan jeg godt se. Det har været et langt forløb - og det har været anstrengende. Og noget af det, der er sket, har jeg opfattet som uretfærdigt, og noget må jeg kalde selvforskyldt. Under alle omstændigheder trak det alt for langt ud, og det var dumt. Samtidig havde jeg et hold at passe og en familie at tage hensyn til - midt i et fodboldforår, hvor ingen af gode grunde talte om landsholdet og VM, men hvor alt kom til at handle om FC København, Brøndby og mig«. Kunne det have været anderledes?

»Ja, temmelig anderledes - hvis vi havde sluttet sæsonen og samarbejdet med en pokal og en æresrunde på Brøndby Stadion«. Ærgerlig over bundniveauEr du skuffet over det, du har præsteret med Brøndby?

»Jeg er ærgerlig over det bundniveau, vi viste i foråret, men ellers er jeg ikke skuffet og utilfreds. Mange har jo sagt og skrevet, at vi har sat nye standarder for fodboldspillet i Danmark«. Men er du tilfreds med de resultater, du har opnået?

»Jeg kunne godt have ønsket et mesterskab til - i mit andet år i klubben. Så havde det været fire pokaler på fire år, og ikke som nu tre. Men før John og jeg kom til, blev det til én pokal på fire år, så tre må da være fremgang. Og da klubben i min periode også solgte spillere for over 100 millioner kroner og blev en god forretning, samtidig med at jeg to gange på de fire år blev kåret som Årets Træner, så kan jeg vel godt tillade mig at sige, at jeg alt i alt er tilfreds med det, jeg opnåede med Brøndby. Men at jeg kunne have ønsket mig en afsked som den, jeg fik, da jeg afsluttede min aktive karriere i Ajax, hvor vi vandt både mesterskabet og pokalturneringen, er der vel ikke noget at sige til«. Til jeres sidste kamp mod SønderjyskE var der sat et banner op med teksten 'Laudrup raus'. Bemærkede du det?

»Ja, men der var kun tale om ét banner. Den slags er der masser af i udlandet - til hver kamp. Det påvirkede mig ikke, tværtimod har jeg en vis forståelse for den frustration, som banneret var et udtryk for. Man må jo tænke på, at klubbens tilhængere har følt en vis form for afmagt i det lange forhandlingsforløb, og da det er mig, der har tegnet holdet, så peger pilen også på mig, når tilhængerne skal have afløb for deres utilfredshed. Spørgsmålet er så, hvem pilen peger på, når jeg er væk«. Skal det forstås sådan, at du føler dig som en slags syndebuk?

»Det er der ikke tale om. Men jeg har nok i pressede situationer været en lynafleder for både klubben og spillerne, og det kan der være både positive og negative sider ved«. Har det været det værste ved tiden i Brøndby: At du har taget hovedrollen og det meste af opmærksomheden?

»Nej, det værste har været at tabe kampe - sådan er det altid i fodbold. Men det siger sig selv, at i kraft af mit navn har meget været bundet op på mig. Når vi vandt og havde succes, så var det hele truppen, men når det gik den modsatte vej, så hed det 'Laudrup tabte' og 'Laudrup ydmyget'. På den måde har jeg været lynaflederen, og det var jeg helt forberedt på«. TræningsglædenHvad har for dig været det bedste i dine fire år i Brøndby? »Den daglige kontakt med spillerne - jeg har glædet mig til næsten alle træninger, kun har det været tungt efter slemme nederlag. Sådan havde jeg det eksempelvis også i min tid som spiller i Barcelona; dér glædede jeg mig også 9 ud af 10 træningsdage, for det, der foregik, var godt. Jeg lærte noget hver dag, og når det er tilfældet, så føler man, at alt er relevant og sjovt. Det har jeg prøvet at overføre til Brøndby, og jeg kan sige, at træningen har været præget af en positiv stemning. Jeg har aldrig haft det indtryk, at spillerne ikke kunne lide min træning - og derfor er det også den stil, jeg vil køre videre i den klub, jeg måtte komme til«. Du har før sagt, at hvis ikke du skulle fortsætte i Brøndby, så ville du tage et sabbatår og være hjemmegående far. Står det fast - eller frister Real Madrid og andre spanske klubber?

»Det er stadig min plan at tage et sabbatår, det er jeg helt indstillet på, og det vil også blive værdsat af familien. Men kommer der et ekstraordinært tilbud - noget ganske særligt og af den slags, man ikke får tilbudt mere end én gang - så vil jeg da vurdere det. I denne branche kan man planlægge og opstille ideelle forløb, men pludselig kan der altså komme noget, der vælter det hele, og det skal man være forberedt på«. Klar til næste trinFøler du, at du er klar til at fortsætte trænerarbejdet i udlandet?

»Ja, jeg er klar til det næste trin, og hvad det end ender med, så bliver det spændende. Jeg rejser jo ikke til udlandet helt blåøjet - jeg ved, hvad der venter derude, og jeg ved også, at det bestemt ikke er rosenrødt, som jeg jo ellers troede, dengang jeg rejste ud som professionel allerførste gang. Jeg har fulgt meget med i international fodbold, og jeg er helt klar over, at tingene er meget anderledes, end da jeg selv spillede. Der er kommet langt flere kulturer ind i spillet, og man skal derfor være noget af en sprogmester for at kunne styre en trup«. Hvad er godt nok?Men føler du, at du gennem din erfaring som spiller, din danske træneruddannelse, dit samarbejde med Morten Olsen og dine fire år som chef i Brøndby er godt nok rustet til at tage et job i - ja, i eksempelvis Real Madrid, Barcelona eller Deportivo La Coruna? »Hvad vil det sige at være 'godt nok rustet'? Hvornår er man det - og hvor gammel skal man være? Var Luxemburgo rustet godt nok, da han sagde ja til Real Madrid, og var Frank Riijkaard det, da han blev træner i Barcelona? Nej, sikkert ikke, men de tog jobbet, de kastede sig ud i det. Det er ligesom at blive forældre, det er stort og ukendt, men man må klare det. Jeg har været gennem både medgang og modgang i mit liv i og uden for fodbold, og det har jeg lært en masse af. Men om jeg er godt nok rustet, kan jeg ikke sige - men jeg har modet og lysten til den største af alle udfordringer, hvis den skulle dukke op«. Er du også parat til at tackle det mediepres, som må være større i udlandet - og som i hvert fald er det i Spanien? »Presset og opmærksomheden vil stå i forhold til klubbens størrelse og betydning, men uanset hvad, så skal jeg i en stor udenlandsk liga dele mediefokuseringen med mange andre trænere og stjernespillere. Sådan har det ikke helt været i Danmark, hvor jeg sjovt nok også har hørt folk give udtryk for undren over, at jeg har kunnet holde presset ud i hele fire år«. Omvendt jantelovLigesom dengang, da man ikke kunne forestille sig, at du ville sige ja til at blive assistent for landstræner Olsen, fordi du nok var for højt hævet til at gå og placere kegler på træningsbanen? »Ja, noget i den stil, og jeg ved ikke, om man kan kalde det en slags omvendt jantelov. Men jeg har altså aldrig haft problemer med at flytte kegler eller samle bolde sammen - det gjorde jeg da også i Barcelona og Real Madrid. Mange har det med at være forbavset på mine vegne, men det er der ingen grund til. Jeg har befundet mig godt i alle de opgaver og oplevelser, trænerjobbet i Brøndby har ført med sig, nåh ja, måske bare ikke lige i Jylland«. Du har engang sagt til mig, ja flere gange, at du aldrig nogensinde ville være træner, for det er endnu hårdere end at være spiller - for en træner har jo aldrig fri. Det er ikke for meget at sige, at du har skiftet mening?

»Nej, det kan jeg ikke løbe fra - og jeg ved også godt, at det at være træner i udlandet er anderledes end i Danmark, hvor vi ikke har traditionen med træningslejre og hotelophold før hver eneste kamp. Så det bliver mere krævende og med megen fravær fra hjemmet. Men når man har muligheden, så skal det altså prøves - og jeg har den. Og jeg vil altså ikke sidde et eller andet sted om 10 år og spørge mig selv, hvorfor jeg ikke gjorde det. Sidde og måske ærgre mig over, at jeg ikke turde«. Ingen tidsgrænserHvor længe kan du se dig selv i rollen som træner i en eller flere udenlandske klubber? »Det aner jeg ikke, det har jeg slet ikke gjort mig forestillinger om. Men det kan da godt være, jeg skal sætte en øvre grænse - det er jo ikke et job, der er godt for helbredet. Det er hele tiden toppe og dale, og hver eneste kamp er en belastning, som dræner kroppen. Men, det skal altså prøves«. Din Barcelonatræner Johan Cruyff og hans bypass-operationer skræmmer dig ikke?

»Slet ikke, han røg jo også 40 cigaretter om dagen, så det skulle da gå galt«. Som træner i en mulig storklub får du formentlig et stort budget til spillerindkøb. Det må gøre trænerlivet let?

»Det giver nogle muligheder, men også nogle andre overvejelser. Kunsten er ikke at købe den spiller og det navn, man kan få, eller den spiller, man bare beundrer og vil have - nej, kunsten er at finde den spiller, der passer ind i den stil, holdet skal spille efter. Altså en spiller, der kan styrke holdet på den måde, man som træner ønsker. Det vigtigste er, og det gælder i alle klubber, at få det bedste ud af de enkelte spillere, og lykkes det, så står man med en succes. Sådan oplevede jeg det også i Brøndby, hvor selv de erfarne spillere udviklede sig og blev bedre. Det er en tilfredsstillelse som træner. Men er man rigtig dygtig, så finder man talentet, før han bliver den helt store spiller - så finder man en Thierry Henry, før han blev Henry, en Ronaldinho, før han blev Ronaldinho, en Johan Elmander, før han blev Elmander. Og det er vanskeligt«. Flere penge til indkøbMen selv om alt er svært, så må der da gives andre muligheder i en spansk topklub end i en dansk »Naturligvis er der forskel på at kunne bruge 5 mio. og 40 mio. kroner på at købe en spiller. De mange penge giver et bedre udvalg - hvor få penge giver et meget stort arbejde med at studere talenter rundt omkring. Og det sidste skal man blive rigtig god til i Danmark. Her er budgetterne små, og det nødvendiggør et godt net af 'spejdere'«. Når du så er færdig med udlandet, skal du så tilbage og være landstræner?

»Vi har en fin mand med en fireåring kontrakt på landstrænerposten, så det spekulerer jeg slet ikke på nu«. Kan du forestille dig, at du om nogle år kan vende tilbage til trænerposten i Brøndby?

»Ja, selvfølgelig kan jeg det. For selv om afslutningen var kedelig, var det en god tid«, siger Michael Laudrup.