Glem alt om Ronaldinho, Christiano Ronaldo og Thierry Henry og de mange andre højt betalte fodboldartister, der fra på fredag skal forsøge at tryllebinde hele verden, når VM i fodbold fløjtes i gang i Tyskland. Når finalen er spillet færdig 9. juli i Berlin, vil stjernernes sportslige udfoldelser relativt hurtigt fortone sig. Til gengæld vil de økonomiske konsekvenser blive både omfattende og langvarige. Fodbold er nemlig meget mere end en sportsgren. Det er underholdning, popkultur, men først og fremmest iskold forretning. Og det i en grad, så det direkte kan aflæses i de deltagende landes nationalregnskaber, om det går godt eller skidt på banen. Det mener i hvert fald en stribe økonomer fra det ansete internationale finanshus ABN Amro. Et boost, der kan mærkes I en stor analyse, der er døbt 'Soccernomics 2006', har økonomerne regnet sig frem til, at VM's effekter på det makroøkonomiske niveau absolut ikke bør undervurderes. Den kommende slutrunde kan ikke i sig selv vende en recession til et opsving i deltagerlandene, men den kan give de lokale økonomier et boost, der kan mærkes. Faktisk viser de tørre tal, at de seneste mange års vindere af VM har en udpræget tendens til større økonomisk vækst end de lande, der har tabt VM-finalen. »En VM-vinder kan se frem til en gennemsnitlig økonomisk bonus på 0,7 procentpoint yderligere vækst, mens den tabende finalist lider et gennemsnitligt tab på 0,3 procentpoint i forhold til året før«, hedder det i 'Soccernomics 2006'. Dyb recession Siden 1970 har der kun været to markante undtagelser fra reglen, nemlig da Tyskland og Argentina vandt VM i hhv. 1974 og 1978. Det var vel at mærke lige efter oliekrisen. Ved begge lejligheder blev fejringen af verdensmesterskabet afløst af et skarpt fald i væksten; i Argentinas tilfælde endda en dyb recession. ABN Amro Bank erkender, at rapporten er blevet til, fordi analytikerne selv er skrupskøre med fodbold, og medgiver også åbent, at de ikke har været blinde for undervisnings- og underholdningseffekten af de makroøkonomiske excesser. Men det er ikke pop og plat det hele. For eksempel viser rapporten sort på hvidt, at også VM-vindernes finansmarkeder nyder godt af sejren. Både de nationale aktieindeks og forbrugertillidsindikatorer ryger i vejret hos vinderne. For slet ikke at tale om ølforbruget. »Den økonomiske effekt af præstationen på banen er i sidste ende psykologisk, 'feel good'-faktoren, med andre ord. Glade forbrugere er mere indstillede på at forbruge mere«, skriver økonomerne fra ABN Amro Bank. Som et eksempel fremhæver de Hollands VM-sejr i 1988. I årets første to kvartaler så de hollandske sort på fremtiden, men efter sejren i juni steg forbrugerindekset med 7 point nærmest fra dag til dag. Skepsis Herhjemme er fhv. overvismand, økonomiprofessor Claus Vastrup skeptisk over for konklusionen i ABN Amro Banks rapport. »Den slags analyser om sammenhængen mellem fodbold og økonomi har ikke noget analytisk grundlag. Og det er ikke nok, at man finder en statistisk sammenhæng i tallene«, siger Claus Vastrup. Han var selv overvismand i Det Økonomiske Råd, da Danmark i sommeren 1992 overraskede alt og alle ved at vinde europamesterskaberne i fodbold. Vækstrate på vej mod nul EM-titlen kom til Danmark på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden var kravlet op på 315.000, og den økonomiske vækstrate var på vej ned mod nul. Var det så noget, der var med til at vende udviklingen for dansk økonomi? »Så vidt jeg erindrer, tog vi hos vismændene slet ikke notits af fodboldmesterskabet. Der var mange andre fundamentale økonomiske forhold, der påvirkede økonomien i negativ retning dengang«, siger Claus Vastrup og nævner blandt de store ting, at den tyske centralbank, Bundesbank, hævede renten efter det danske nej til Maastrichttraktaten, at Frankrig med nød og næppe fik et ja til traktaten, og at spekulanter, med George Soros i spidsen, fik skabt så meget uro i EU's valutasystem, EMS, at både Storbritannien og Italien måtte forlade samarbejdet. Tysk optimisme Den form for skepsis, som udtrykkes af bl.a. Claus Vastrup, møder man ikke meget af i Tyskland, der lige nu lader op til fire ugers kollektivt fodboldhysteri. Den tyske 'fodboldkejser' Franz Beckenbauer har direkte lovet sine landsmænd, at VM vil markere et positivt vendepunkt for den skrantende tyske økonomi, og også den 'rigtige' kansler, Angela Merkel, har udtrykt håb om, at begivenheden vil sætte sig spor i økonomien. Tyskland har investeret 6 mia. euro (45 mia. kr.) i værtskabet, og det er en udbredt forventning hos mange andre end Franz Beckenbauer og Angela Merkel, at slutrunden både vil udløse tusindvis af nye job og øge BNP gevaldigt. For et par uger siden forudså det tyske handelskammer således i en særdeles optimistisk rapport, at VM vil skabe 60.000 nye job, herunder 20.000 permanente, og øge væksten med 0,3 procentpoint.