Andreas Bjelland (nummer to fra venstre) er skadet, og det samme er Jannik Vestergaard, så landstræner Åge Hareide har måttet finde alternativer til midterforsvaret.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Andreas Bjelland (nummer to fra venstre) er skadet, og det samme er Jannik Vestergaard, så landstræner Åge Hareide har måttet finde alternativer til midterforsvaret.

Fodbold

Landstræneren: »De spillere, der fik os til VM, er kernen på landsholdet«

Åge Hareide sværger til de spillere han kender, men han er især i tvivl om venstre back og angrebet, siger han ved landsholdsudtagelsen før de to VM-testkampe i marts.

Fodbold

Sjældent har der været så mange journalister til en landsholdsudtagelse i Fodboldens Hus i Brøndby før et par venskabskampe, som det var tilfældet i dag. Det var tydeligt, at der er meget på spil: Kampen om VM-billetter.

Netop det understregede landstræner Åge Hareide da også, da han - lettere forsinket fra Tyskland - præsenterede de 24 spillere, han vil se an op til og i træningskampene mod Panama og Chile, der finder sted 22. og 27. marts i Brøndby og Aalborg.

»De næste to måneder kommer til at afgøre, hvem der kommer med«, sagde Åge Hareide, der udtager sin bruttotrup til VM 12. maj.

Men i udgangspunktet holdt han sig til det, han kendte. Trods skader til Andreas Bjelland og Jannik Vestergaard udtog han kun én spiller, der ikke har været en del af en officiel landsholdstrup i nordmandens regeringstid - Nicolai Boilesen fra FC København.

Spillere fortjener at få chancen først

Og der er en grund til, at Hareide sværger til det kendte.

»De spillere, der fik os til VM, er kernen på landsholdet, og de fortjener at få chancen igen. Især dem, der var med i truppen, men ikke spillede så meget. De har været loyale, de har været med til at skabe en god stemning på holdet, og det er vigtigt at have et godt skyggehold, også for at skabe kvalitet i træningen«, sagde landstræneren, der dog fastholder, at alle fortsat er i spil til VM:

»Det ville være helt forkert af mig at udelukke nogen allerede nu, for meget kan stadig ske de næste to måneder«, som han siger.

I vinteren har Åge Hareide og hans assistent, Jon Dahl Tomasson, besøgt alle de spillere, der udgjorde kernen på holdet i kvalifikationen til VM. Og de har været glade for at notere sig, at selv marginalspillerne i truppen - folk som Mike Jensen og Lukas Lerager - føler sig som en integreret del af landsholdet. Det er vigtigt for stemningen.

»Og nu får de en chance for at vise sig frem igen frem mod VM«, sagde Åge Hareide.

Vil prøve forskellige af på venstre back

Især tre områder har hans fokus i testkampene mod Panama og Chile: Venstre back, den defensive midtbane og angrebet.

I forsvaret har han udtaget fire spillere, der kan bestride den udsatte position: Jens Stryger Larsen er lige nu hans foretrukne mand, mens der er skarp konkurrence mellem Riza Durmisi, Jonas Knudsen og Nicolai Boilesen, der også kan dække af i midterforsvaret, nu hvor Andreas Bjelland og Jannik Vestergaard er ude med skader.

På den defensive midtbane har Åge Hareide ikke udtaget nye spillere - til gengæld vil han teste Andreas Christensen på den position, der normalt er Willliam Kvists.

Og til de tre forreste positioner har han udtaget syv spillere, men regner med kun at skulle have seks med til Rusland.

»Jeg har valgt at kigge nærmere på situationen omkring venstre back og i angrebet. Der er hård konkurrence, og den står på til sidste dato, når vi skal udtage landsholdet«, sagde Åge Hareide.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce