Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

 Marcus Rashford er Ole Gunnar Solskjærs foretrukne angriber og den 21-årige har foreløbigt kvitteret med 5 mål i de seneste 6 kampe.
Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix

Marcus Rashford er Ole Gunnar Solskjærs foretrukne angriber og den 21-årige har foreløbigt kvitteret med 5 mål i de seneste 6 kampe.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Solskjærs United sætter rekord, Liverpool sætter næsvise gæster på plads

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fortællingen om den norske manager Ole Gunnar Solskjærs genrejsning af Manchester United som en magtfaktor i Premier League nåede endnu et klimaks, da Brighton blev besejret med 2-1 på hjemmebanen Old Trafford i 23. spillerunde, der også bød på et comeback af topholdet Liverpool, der fik noget at se til mod Crystal Palace, men alligevel sejrede 4-3.

For Manchester United var det den 6. Premier League-sejr af 6 mulige, siden den 45-årige tidligere United-angriber overtog mandskabet 19. december. Med 6 sejre i sine første 6 ligakampe skriver Ole Gunnar Solskjær dermed historie som den manager, der har fået den bedste ligastart i klubben nogensinde.

På Old Trafford var der envejstrafik i de første 45 minutter og United kunne gå til pausen oppe med to efter scoringer af to af de spillere, der for alvor er blomstret op, efter at den fyrede manager José Mourinho har forladt klubben. Paul Pogba fik selv fremtvunget det straffespark, han omsatte til 1-0 i 27. minut, mens Marcus Rashford fikst fintede sig forbi en Brighton-mand, inden han eksekverede den smukke 2-0-scoring fra spids vinkel kort før pausen.

Brighton fik en smule spænding tilbage i opgøret, da den tyske midtbanemand Pascal Gross på fornem facon tog bolden ned med brystet og hamrede 2-1-reduceringen ind via overliggeren små 20 minutter før tid, hvor mændene fra sydkysten fik rystet et passivt United-hold, der dog holdt stand og altså skrev klubhistorie.

Liverpool kom bagud, men vandt

Andetsteds i Premier League kom topholdet Liverpool – stik mod spil og chancer – bagud hjemme på Anfield mod Crystal Palace, der trænes af den tidligere Liverpool-boss Roy Hodgson.

Gæsterne fra London kunne gå til pause foran 1-0 på Andros Townsends scoring i 34. minut, men 90 sekunder inde i 2. halvleg fik Mohamed Salah udlignet, da han opsnappede det afrettede langskud, Virgil van Dijk havde fyret mod mål sekundet forinden. Roberto Firmino gjorde det til 2-1 i 53. minut, da Sadio Mane spillede ham fri i feltet, hvor brasilianerens afslutning blev rettet af og gik i mål.

Liverpools march mod sejren syntes givet, men den lange Palace-centerforsvarer James Tomkins skulle end ikke udnytte sin størrelse mere end højest nødvendigt, da han headede den uventede 2-2-udligning ind efter passivt positionsspil af Liverpools ellers markeringsstærke defensivspillere.

Liverpool kom på vinderkurs igen, da Crystal Palaces argentinske målmand Julian Speroni begik en brøler af de helt store ved at vippe James Milners indlæg så langt ind mod mål, at Mohamed Salah kunne score det letteste af sine nu 16 sæsonmål. Det gør ham til topscorer i den bedste engelske række.

Topholdet sluttede den hektiske slutfase med 10 mand, da James Milner blev udvist i 89. minut, inden Sadio Mane kom på tavlen i tillægstiden, hvor Crystal Palace fik det sidste ord med reduceringen til 4-3 ved Max Meyer.

Liverpool har nu 60 point for 23 kampe, mens Manchester City, der søndag skal i aktion i Huddersfield, har 53 point. Tottenham, der søndag møder Fulham er 3’er med 48 point. Manchester United er nu nummer 6 med 44 point efter at Arsenal (44 point), der er nummer 5, sejrede 2-0 i London-mødet med 4’eren Chelsea (47 point).

 Mohamed Salah er nu topscorer i Premier League med 16 pletskud.
Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix

Mohamed Salah er nu topscorer i Premier League med 16 pletskud.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden