Konflikten om en ny landsholdsaftale mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og spillerne på det danske herrelandshold, der er repræsenteret af Spillerforeningen, blev en bekostelig affære for fodboldforbundet.
I forbindelse med præsentationen af årsregnskabet for 2018 oplyser DBU, at konflikten kostede fodboldforbundet 10-12 millioner kroner.
Som følge af konflikten stillede Danmark i september op i en testkamp i Slovakiet med et hold bestående af spillere fra 2. division, Danmarksserien og futsal-landsholdet – det såkaldte vikarlandshold.
Det er tre store udgiftsposter i konflikten, der gør, at DBU ender med at tabe et tocifret millionbeløb. Det siger DBU’s konstituerede direktør, Kenneth Reeh, til Ritzau.
Det har været mere rabatforhandlinger, end det har været juridiske slagsmål
»Kompensation til Slovakiet, tabte kommercielle indtægter og ekstra juridisk bistand er de første 9 millioner. Så har der været yderligere følgeting, der ikke rigtig kan klumpes sammen«.
»Det gør, at vi når op omkring 11 millioner kroner for konflikten«, siger han.
Bag om syv dage uden sidestykke i dansk landsholdshistorie: Ugen, da dansk fodbold fik nødhjælpSlovakkerne kompenseres for, at testkampen mistede sin sportslige berettigelse, hvilket gjorde kampen uinteressant for lokale tilskuere. Billetpriserne blev dumpet fra 26 og 16 euro til 1 euro per styk. 6.432 tilskuere benyttede sig af tilbuddet.
Afviklingen af kampen med et vikarlandshold løber op i 1,7 millioner kroner, siger DBU’s konstituerede direktør, Kenneth Reeh, til Ritzau.
»Det kostede os 1,7 millioner kroner ekstra at gennemføre den kamp, i forhold til hvis vi ikke skulle stille op med vikarlandsholdet. Det dækker primært over kompensation til Slovakiet, der ikke fik den modstander, som de havde forventet, vi ville stille op med«, siger han.
Dansk fodbold skulle være til grin i hele verden, før våbenhvile fik Hareides hold tilbageSamtidig måtte DBU give sponsorerne rabat på mere end 2 millioner kroner som følge af konflikten, siger Kenneth Reeh.
»Vi har kommercielle partnere, der som følge af konfliktperioden ikke fik den værdi, de havde regnet med. Dem har vi kompenseret. Det har været mere rabatforhandlinger, end det har været juridiske slagsmål«, siger DBU-direktøren.
Samlet set kommer DBU ud af regnskabsåret 2018 med et bedre resultat end forventet. Regnskabet viser et minus på 10 millioner kroner, hvilket er bedre end det budgetterede underskud på 15 millioner kroner.
Konflikt er lig med underskud
Regnskabet tilfredsstiller dog ikke DBU, der havde uventede høje indtægter som følge af herrelandsholdets resultater ved VM og i Nations League.
»Samlet set er regnskabsresultatet mindre tilfredsstillende, da forbedringen på 5 millioner kroner er opnået, efter at ikkebudgetterede engangsindtægter fra VM 2018 og Nations League på i alt 30 millioner kroner er indtægtsført«, lyder det i regnskabet.
Havde DBU været landsholdskonflikten foruden, var fodboldforbundet kommet ud af regnskabsåret med et overskud.
»Hvis man kigger på de enkelte elementer, så havde vi fået overskud, hvis vi ikke havde haft konflikten«, konstaterer Kenneth Reeh.
DBU forventer et underskud på 1 million kroner for regnskabsåret 2019.
fortsæt med at læse




























