Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Cristiano Ronaldo er nu oppe på 125 mål i Champions League.
Foto: John Thys/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo er nu oppe på 125 mål i Champions League.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ajax var bedst, men Juventus havde Ronaldo

Ajax var bedst, men alligevel står Juventus med det bedste resultat inden returkampen i Italien.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Italiensk rutine var hovedingrediensen i den indsats, som onsdag sikrede Juventus 1-1 på udebane mod Ajax i den første af to kvartfinalemøder i Champions League.

Det var hollænderne, som var klart bedst spillende gennem hele kampen. Men Cristiano Ronaldos scoring lige før pausen sørgede for, at Torino-klubben står med et godt udgangspunkt inden hjemmekampen.

Lasse Schöne spillede hele kampen for Ajax, mens Kasper Dolberg og Rasmus Nissen sad på bænken i alle 90 minutter.

De aldrende Juventus-spillere så noget tunge ud i vendingerne over for de unge og rappe Ajax-spillere. Flere gange blev den ellers så solide italienske defensiv rykket rundt.

Donny van de Beek sendte et skudforsøg få centimeter forbi det ene målhjørne, og Wojciech Szczesny måtte helt op i målhjørnet for at plukke et skud fra Hakim Ziyech før pausen.

Juventus kom også frem til at par muligheder, men det var Ajax, som var bedst og havde bolden mest. Men erfaring og klasse har også høj værdi, og det har Juventus i rigelige mængder.

 Lasse Schöne spillede 75 minutter på Ajax' centrale midtbane.
Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix

Lasse Schöne spillede 75 minutter på Ajax' centrale midtbane.

På tærsklen til pausefløjt var Cristiano Ronaldo selv med til at starte et angreb omkring midten. Han gav Joao Cancelo en motorvej at løbe på i højresiden, mens Ronaldo selv tog et perfekt timet løb ind i feltet.

Cancelo skruede flødefoden på og sendte et perfekt indlæg ind i panden på sin portugisiske landsmand, som i medløb kunne heade 1-0-føringen i mål via Andre Onanas ene målmandshandske.

Havde glemt flødefoden

Til gengæld glemte Cancelo flødefoden i omklædningsrummet i pausen, og det blev kostbart efter bare 30 sekunder af anden halvleg.

Portugiseren missede en tæmning ude ved sidelinjen, og hurtige David Neres satte kurs mod Juventus’ felt. Her satte han uheldige Cancelo af og lagde smukt bolden over i det lange hjørne til 1-1.

Kampbilledet blev det samme som før pausen. Ajax-genpresset sad perfekt, og det gav Juventus mange hurtige boldtab.

Det var mest på kontra, Juventus til tider stak snuden frem, og i perioder var italienerne trykket helt i bund af hjemmeholdet.

Fem minutter før tid ramte Douglas Costa stolpen på Juventus’ bedste forsøg efter pausen, men David Neres’ lynscoring efter pausen blev halvlegens eneste.

Returkampen spilles tirsdag i Italien.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden