Kampens gang
FCK-Røde Stjerne: 1-1 (7-8 efter straffespark)
Mål: 0-1 Richmond Boakye (17), 1-1 Dame N’Doye (45), 2-1 Jonas Wind (str.), 2-2 Mirko Ivanic (str.), 3-2 Pieros (str.), 3-3 Richmond Boakye (str.), 3-4 Radovan Pankov (str.), 4-4 Zeca (str.) 5-4 Milos Degenek (str.), 5-5 Victor Nelsson (str.) 5-6 Marko Gobeljic (str.), 6-6 Sotirios Papagiannopoulos (str.) 6-7 Milan Borjan (str.) 7-7 Sten Grytebust (str.) 7-8 Radovan Pankov (str.)
Det sker nok aldrig igen på dansk grund. At begge målmænd og alle markspillere skal frem til straffesparkspletten for at finde ud af, hvem der fortsat kan jagte en drøm om Champions League, og hvem der må tage til takke med Europa League.
Men det var præcist det, som vi godt 30.000 tilskuere bevidnede i Parken. Både Dame N’Doye og Karlo Bartolec havde muligheden for at sende FCK videre, men brændte lige som så mande andre grundet en tilmudret straffesparksplet.
En uge efter han blev den store helt med sit ’Panenka-spark’ i Beograd, stod Jonas Wind så til sidst som det modsatte, da han skulle sparke sit andet straffespark.
Den københavnske interesse i ’byens hold’ har gennem tiden ikke altid været den største ved europæiske kvalifikationskampe trods den vedvarende succes.
På det stadie i sæsonen hedder modstanderen ikke Juventus, Barcelona eller Manchester United.
Derfor har tv-kommentatorer og journalister talrige gange siddet i en lille klump på en ellers tom øvre tribune bag bænkene og kunne kigge på en lige så mennesketom tribune over de mest inkarnerede FCK-fans bag det ene mål.
Solbakken er fløjtende ligeglad med millioner og FCK-ledelsenDer var omkring 20.000 mennesker til Champions League-kvalifikationskampen mod Apoel i 2016. Nogenlunde det samme antal året efter mod Qarabag. Og 18.000 til Europa League-kvalifikationskampen sidste år mod Atalanta.
Imponerende kulisse
Som man sad der i vinden på en mere og mere kølig augustaften på Østerbro, virkede omgivelserne til at skabe et nybrud for FCK uden for banen så tidligt i en europæisk kampagne.
Måske ansporet af den imponerende stemning i Beograd de havde kunne se på tv ugen forinden.
Allerede en time inden første fløjt var der fyldt op i ’dobbeltdækkeren’ bag det ene mål. To tribuner med FCK’ere klædt i hvidt, som lagde armene om sidemændenes skuldre og hoppende tog imod FCK-spillerne, da de løb ud til opvarmning.
En halv time senere bød samme tribune Røde Stjerne velkommen med teksten »Parken er stedet, hvor Røde Stjerner brænder ud«, hvorefter de netop gjorde dette på banneret.
Et kreativt svar på Røde Stjernes tifo i Beograd, hvor serberne havde forvandlet FC Københavns klublogo til en skræmt løve.
Desværre for FCK-fansene kunne Ståle Solbakkens udvalgte nede på banen ikke matche kulissens høje niveau i kampens indledning.
Ligesom i det første opgør var Marko Marin god til at finde frie rum i en position mellem FCK’s midtbane og forsvar.
Politiet er på vagt: Højrisikokamp med berygtede serbiske fans kolliderer med Pride-startEfter 17 minutter kunne serbernes bedste spiller fra venstre side slå en bold ind i de københavnske felt, hvor Victor Nelsson mistede grebet i Richmond Boakye, der strakte sit ben ud i fuld længe og sendte bolden i mål.
Spillere og trænere på Røde Stjerne-bænken stormede ud i det tekniske felt. Nede bag det ene mål blev Røde Stjerne-fansene forvandlet fra godt 2.000 individer til en jublende og dansende masse.
Zeca i særklasse
Ligesom i det første opgør stillede Ståle Solbakken med flere unge spillere i startopstillingen. Carlo Holse Jonas Wind og Victor Nelsson på 20. Samt 22-årige Jens Stage.
Under et spilstop i første halvleg kaldte anfører Carlos Zeca til rundkreds for at få styr på eget hold.
Modsat kampen i Beograd virkede særligt Victor Nelsson og Jens Stage på det tidspunkt rystede af kampens betydning og tempo samt uden den nødvendige sikkerhed i egne duel i en tæt europæisk duel.
Opsangen virkede. For derefter genvandt FCK kontrollen anført af de mere rutinerede kræfter og netop Zeca som en af banens allerbedste.
FC København fik endda udlignet inden pausen.
31-årige Pierre Bengtsson lagde en høj, langsom bold ind i feltet, hvor 34-årige Dame N’Doye viste sin enorme styrke ved at hoppe højere end to Røde Stjerne-forsvarsspillere og headede bolden i nettet.
Nu var det de serbiske fans, der stod larmende stille, mens resten af tilskuerne i Parken kastede sig i armene på hinanden.
Lang tid i overtal
Dame N’Doye kom også i fokus i begyndelsen af anden halvleg. I en hovedstødsduel klaskede Nemanja Milunovic nemlig på ganske kontant vis sin arm ind i hovedet på FCK-ikonet.
N’Doye rullede et par gange rundt i græsset, dommer Gediminas Mazeika gav Milunovic det andet gule kort og dernæst det røde.
Europæiske kampe gør ondt på alle andre end FCK, men Brøndby og FCM rejste sig med fine mål og udesejrePå sidelinjen viste træner Vladan Milojevic sit syn på sagen ved at placere begge hænder på toppen af eget hoved. Ligesom alle andre i Parken vidste han, at oddsene var imod de serbiske gæster.
På skuffende vis kunne FCK ikke udnytte overtallet til en scoring. Hverken i den resterende del af den regulære spilletid eller i den forlænget.
I den forlænget spilletid fik Pep Biel tilmed sit andet gule kort og blev udvist. Derfor skulle det hele afgøres i den mest dramatiske straffesparkskonkurrence i mands minde.
Her blev der brændt fire spark i træk og otte i alt, inden Radovan Pankov kunne skabe serbisk jubel og sende FC København i playoff-runden til Europa League, der spilles i næste uge.
fortsæt med at læse



























