Som altid var Christian Eriksen høflig. Han listede rundt i lobbyen på et hotel i det sydspanske turistmekka Marbella, da en brite på solferie stoppede den danske fodboldstjerne – mens den fremmede mand lod en rund, hvid mave hænge frit fremme som for demonstrativt at afsløre, at han altså virkelig har brug for himlens glohede stråler.
»Undskyld, Christian, undskyld«, sagde briten, der kun bar en rød kasket og sorte badebukser: