Fredag skal det finske landshold spille mod Liechtenstein. Det er en kamp, der kan skrive historie for finnerne med en potentiel første EM-kvalifikation for Finland.

Endelig: Finland kommer helt tæt på at kvæle et fodboldtraume

Finlands Teemu Pukki jubler over sin scoring mod Italien 8. september, men finnerne tabte ved den lejlighed 1-2 hjemme i EM-kvalifikationen.   Foto: Lehtikuva/Ritzau Scanpix
Finlands Teemu Pukki jubler over sin scoring mod Italien 8. september, men finnerne tabte ved den lejlighed 1-2 hjemme i EM-kvalifikationen. Foto: Lehtikuva/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Datoen 11. oktober 1997 rammer et ømt punkt for finske fodboldfans. Angriberen Antti Sumiala sikrede en føring på 1-0 til Finland i 63. minut i den sidste VM-kvalifikationskamp mod Ungarn inden VM-playoffs. Finland skulle have 1-0 for at komme videre, og Ungarn kunne slippe afsted til playoffs med uafgjort. I 90. minut så det ud til at blive en sejr for Finland. Men i første minuts overtid, skete »det utænkelige«, som den tidligere sportsjournalist og senere sportsredaktør på den finske nationale avis Helsingin Sanomat, Kari Räisänen, beskriver det.

Han sad selv på tilskuerrækkerne til den skæbnesvangre kamp i finsk fodbold. Bolden var nede ved det finske mål. Den daværende målmand på det finske landshold, Tepi Molainen, scorede i eget mål med ’hjælp’ fra tre holdkammerater, der snublede hen over bolden i et forsøg på at få den væk fra målet. 1-1! Drømmene om VM, der var meget realistiske i det 90. minut, blev knust for Finland, og Ungarn blev sendt videre til VM-playoffs.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her