Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ronny Hartmann/Ritzau Scanpix
Foto: Ronny Hartmann/Ritzau Scanpix

RB Leipzigs østrigske midtbanespiller Marcel Sabitzer lagde tirsdag aften grunden til triumfen for den unge fodboldklub, der nu skal spille kvartfinale i Champions League.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Øretæve: Tysk dynamik graver Mourinhos krise afgrundsdyb

RB Leipzig vandt tirsdag aften 3-0 over et rådvildt Tottenham-hold og er for første gang fremme i Champions Leagues kvartfinaler. Det er Atalanta også.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En klub som Tottenham kan ikke forvente at komme til finale to år i streg i Champions League, men alligevel er London-klubbens fans forståeligt skuffede over, at det efter sidste års forrygende dribletur forbi Dortmund, Manchester City og Ajax i knockoutfasen denne gang er blevet til et farvel i ottendedelsfinalen mod RB Leipzig.

Efter første duel med tyskerne, der har den danske landsholdsspiller Yussuf Poulsen i truppen, stod det imidlertid klart, at det ville blive yderst vanskeligt for Tottenham at nå kvartfinalerne, da kampen resulterede i en 1-0-sejr til Leipzig i London, hvor gæsterne kontrollerede begivenhederne.

Tirsdag aften var der returmøde på Red Bull Arena i Leipzig, og det var en vigtig test for Tottenham-manager José Mourinho, der er hårdt presset efter svigtende resultater på det seneste, hvor han endda offentligt har langet ud efter den dyrt indkøbte franske midtbanespiller Tanguy Ndombele.

Det sluttede 3-0 til Leipzig, der især i første halvleg med stor dynamik satte sig på opgøret. Dermed har Tottenham med Mourinho tabt fem af sine seneste seks kampe. Ikke meget Hot Spur over den serie ...

Ndombele var sat på bænken hos Tottenham, mens Eric Dier var med fra start, selv om han for nylig gik amok under en pokalkamp. Yussuf Poulsen startede på bænken, og der blev den danske landsholdsspiller.

Gæsterne blev tæmmet

Tottenham lagde optimistisk ud og pressede hjemmeholdet højt på banen, men briterne kom hurtigt ned på jorden, da den 25-årige østriger Marcel Sabitzer sendte bolden forbi Hugo Lloris via et fladt langskud i en situation, hvor Timo Werner var oplægger.

Nu var Tottenhams eneste mulighed at satse alt frem ad banen, men det krævede naturligvis, at holdet kunne erobre bolden. Mourinho slog ud med armene, mens den unge Leipzig-træner, Julian Nagelsmann, knyttede næverne og signalerede tro på avancement.

Den følelse blev kort efter yderligere styrket, da Tottenham-defensiven ikke kunne få bolden væk, hvorefter spanske Angeliño – lejet i Manchester City – med en fin pasning fandt den fremstormende Sabitzer, der headede bolden i mål. En samlet 3-0-føring, men hjemmeholdet pressede på for mere.

Tottenhams fremstød var sporadiske, og det var småt med offensive ideer i en kamp uden profiler som Harry Kane, Son Heung-min, Moussa Sissoko og Steven Bergwijn. For ikke at tale om Christian Eriksen, som med sit skift til Inter i vinterens transfervindue har efterladt et stort hul på Spurs-holdet.

Dårlige vibrationer

José Mourinho gjorde ikke brug af sin ret til at skifte ud i pausen, men han sparede ikke på surmuleriet, når noget i anden halvleg gik hans hold imod. Og det var der en del, der gjorde.

Det skabte også frustrationer på banen, hvor f.eks. Erik Lamela stemplede den dobbelte målscorer Marcel Sabitzer på hælen – uden at blive straffet med et kort.

Hjemmeholdet kunne tillade sig at lokke modstanderne lidt frem på banen for så at slå kontra, men Leipzig-spillerne viste ikke samme energiske niveau som før pausen. Det så ud som om, at holdet ikke følte den samlede sejr truet på nogen måde.

Forståeligt, for det var ikke imponerende, hvad Tottenham havde at byde på. Sidste års Champions League-finalist er netop nu meget langt fra sit bedste niveau, hvilket ikke lover godt før søndagens Premier League-opgør mod formstærke Manchester United, der gæster London.

Annonce

Taber José Mourinhos hold også den duel foran egne fans, kan det være, at klubformand Daniel Levys tålmodighed er ved at være opbrugt.

Slovensk lykke på tomt Mestalla

Atalanta, der meget overraskende blev nr. 3 i den senest afsluttede Serie A og kvalificerede sig til Champions League, rullede tirsdag aften videre med sin forrygende målmaskine.

På Mastella i Valencia, hvor Daniel Wass spillede hele kampen for værterne, kunne italienerne efter en 4-1-sejr i første kamp igen score fire gange og vandt 4-3 efter at have været nede 2-3. Det bemærkelsesværdige her var, at den 32-årige slovenske midtbanespiller Josip Ilicic, der også scorede i første kamp mod spanierne, denne gang scorede alle sit holds mål, deraf to på straffespark.

Mestalla, der i mange år har været et frygtet stadion for gæstende hold, var denne gang tilskuertomt på grund af coronavirus, og det gik i hvert fald mest ud over hjemmeholdet.

Ligesom RB Leipzig kan Atalanta, der har udlejet Andreas Cornelius til Parma – og har udlejet yderligere 64 spillere! – blive en ubehagelig overraskelse for sin kommende kvartfinalemodstander.

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden