0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uefa bekræfter: EM i fodbold bliver udskudt til sommeren 2021

Danmark mister den kommende sommer fire EM-kampe i Parken.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frank Augstein (arkiv)/AP
Foto: Frank Augstein (arkiv)/AP

Portugals Cristiano Ronaldo triumferede med EM-pokalen efter sejren over Frankrig i 2016, men et eventuelt titelforsvar har mange ubekendte i en tid med coronavirus.

Fodbold

Norge kom tirsdag først med meddelelsen, men senere fulgte så Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) op. Uefa bekræfter, at sommerens EM er udskudt til 2021. Klubturneringerne Champions League og Europa League er sat på pause.

Det betyder blandt andet, at Danmark ikke kommer til at spille sine tre hjemmekampe i gruppespillet: 13. juni mod Finland, 18. juni mod Belgien og 22. juni mod Rusland. Det går ligeledes ud over en ottendedelsfinale, der skulle spilles på dansk græs.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Det mandlige danske fodboldlandshold kommer alligevel ikke til at optræde for hjemmepublikum ved en EM-slutrunde den kommende sommer.

Med aflysningen frigøres der tid til, at de nationale europæiske ligaer, der i øjeblikket ligger stiller, kan blive afgjort, hvis og når situationen med coronavirus tillader der. Det har været et stærkt ønske fra mange nationale fodboldforbund.

Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, er tilfreds med, at der bliver mere plads til de nationale turneringer.

»Det er klart, at hvis EM bliver udskudt, så har vi bedre muligheder for at afvikle 3F Superligaen, NordicBet Ligaen og 2. division. Det er meget vigtigt for dansk fodbold«, siger Claus Thomsen til Ritzau.

Arbejdsgruppe ser på turneringer

Uefa har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på kampprogrammet for Champions League og Europa League, der i øjeblikket ligger stille ved ottendedelsfinalerne. Gruppen skal også se på mulighederne for afvikling af de nationale ligaer. Det oplyser Uefa tirsdag samtidig med, at det blev meddelt, at EM-slutrunden for mænd er flyttet til sommeren 2021.

Beslutningerne er blevet truffet i forbindelse med et telefonmøde, der blandt andet andet havde deltagelse af Uefa’s 55 medlemslande.

Norge spiller playoff

Det danske landshold er for længst kvalificeret til EM, men det ser anderledes ud for Norge, der skal spille om en billet playoff. For at komme med til slutrunden skal det norske mandskab først besejre Serbien og derefter enten Skotland eller Israel.

Playoffkampene skal formentlig spilles i juni.

Norges landstræner, svenske Lars Lagerbäck, havde som mange andre ventet en udsættelse af EM.

»Som situationen er i verden nu, så var dette en ventet beslutning. Dette må vi selvfølgelig bare respektere. Der er ingen anden måde at tage dette på«, siger han i følge Ritzau til det norske nyhedsbureau NTB.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts