Coronakrisen har fået Jannik Vestergaard til at reflektere over livet i topfodbold. Over afhængigheden af rusen på banen og det konstante pres – og hvordan evnen til at håndtere det er en vigtig del af »udskilningsløbet for at nå toppen«.

I fodboldens machokultur: Jannik Vestergaard lider af positivt selvbedrag - og det er lige, som det skal være

Til tider kan Jannik Vestergaard mærke fodboldens store pres, men han bruger det som en motivation og rejser sig altid igen for at få det næste fix. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Til tider kan Jannik Vestergaard mærke fodboldens store pres, men han bruger det som en motivation og rejser sig altid igen for at få det næste fix. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det sker, når han træder ind på banen for at varme op. Da er det, balancen tipper.

Jannik Vestergaard er 2 meter høj, hans krop bølger råt af muskler, og der er noget viking over ham, når han med sit halvlange hår flagrende i luften kaster sig ind i den »for-sjov-krig«, som han kalder fodboldspillet. Han virker usårlig. Til en vis grad føler han sig også uovervindelig, men den selvsikkerhed vinder først den indre kamp, når han med sine store beknoppede støvler presser græsset fladt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her