Tænk, hvis der ikke havde været en Cristiano Ronaldo og en Lionel Messi. Tænk, hvor meget fattigere fodbolden ville have været de seneste 15 år. Og tænk, hvor man mange priser Zlatan Ibrahimovic så ville have vundet.
Nå, men nu er det jo ikke ligefrem manglende hæder, trofæer, priser, ros og superlativer, der har præget den fænomenale svenskers unikke karriere, selv om han må stå endog meget højt på listen over de bedste spillere, der aldrig har modtaget Ballon d’Or som årets spiller i verden.




























