To hold med nederlag i bagagen i deres seneste ligakampe stødte sammen, da Randers torsdag aften tog imod hollandske AZ Alkmaar i den nyeste Uefa-turnering, Conference League. Det var en stor udfordring for det jyske mandskab, som i denne sæson debuterer i et europæisk gruppespil.
Det nye eventyr startede – efter kampens forløb – noget uventet med et point til Randers, der to gange var bagud og to gange udlignede til facit 2-2. En flot start i et møde med det formodet bedste hold i gruppe E, der yderligere består af rumænske Cluj og tjekkiske Jablonec.
Det gyldne venstreben sendte Danmark godt af sted mod VMAlkmaar, der leverede en flot sæson 2020-2021 og sluttede som nr. 3 i Æresdivisionen, stillede i Randers op med den tidligere FC Nordsjælland-målmand Peter Vindahl Jensen, der altid har gjort det godt mod Randers, da han spillede i dansk fodbold.
Han havde ikke meget at bestille i den indledende fase, for det var Alkmaar, der satte sig på spillet og tidligt kom frem til et par gode målchancer. Det var ikke til at se, at hollænderne har haft en rigtig skidt sæsonstart og ligger placeret fjerdesidst med beskedne 3 point efter tre runder.
Østrigsk hoved udlignede
Randers-cheftræner Thomas Thomasberg råbte højt til sine spillere for at få stabiliseret organisationen, men det tog tid, før hjemmeholdet kunne udfordre gæsterne fra det nordvestlige Holland. Vito Hammershøj-Mistrati fik dog en god hovedstødsmulighed, da Tosin Kehinde serverede et lækkert indlæg fra venstre.
Men for at blive ved det lækre, så kunne Jordy Clasie midt i første halvleg bringe sit hold foran 1-0, da han kanonerede et smukt langskud i nettet. Til alt held for opgøret og ikke mindst for Randers og klubbens fans lykkedes det kort efter værterne at udligne, da den høje forsvarer Simon Piesinger efter en dødbold headede bolden over Vindahl på Alkmaar-stregen.
FCK klarede opgaven, men et bulgarsk stålværn satte en stopper for drømmestart på stor dansk aftenDet var udeholdet, der fortsat dominerede begivenhederne, men uanset hvor meget Alkmaar var på bolden, lagde Randers-holdet sig ikke, heller ikke selvom hollænderne igen bragte sig foran, da Evangelos Pavlidis selv kom først på en returbold, efter Randers-målmand Patrik Carlgren havde pareret hans hovedstød.
Optimismen efter den hurtige udligning fik en kold karklud.
Det var igen op ad bakke for hjemmeholdet, men der var rimelige muligheder for at bryde den hollandske defensiv, som til tider bød på ganske god plads til modstanderne.
Problemet var bare, at Alkmaar-spillerne var dygtige til at holde på bolden, så det kun sjældent var muligt for Randers at iværksætte hurtige omstillinger. Og den unge islænding Albert Gudmundsson gav mange fine prøver på sine evner.
Efter pausen var Simon Piesinger tæt på at blive dobbelt målscorer, da han efter lidt klumpspil i Alkmaar-feltet kom først på bolden og igen sendte den forbi Vindahl, men også mod stolpen.
Randers gav aldrig op
Det var imidlertid stadig gæsterne, der sad på spillet, og når det hollandske kollektiv trådte på speederen, kom chancerne foran Randers-målet ofte kort efter. Midt i anden halvleg lignede det et spørgsmål om tid, før Alkmaar ville afgøre kampen med endnu en scoring, for mulighederne var bestemt til stede.
Helt uventet var det så alligevel Randers, der ud af ingenting fik udlignet til 2-2, da en god frisparksbold fra Vito Hammershøj-Mistrati fik let berøring med Simon Graves’ hoved og endte i netmaskerne bag Peter Vindahl.
Pelé efter operation: »Jeg fortsætter og har store planer om at spille 90 minutter plus tillægstid«Det løftede ikke uventet hjemmeholdet, og i en længere periode spillede holdet fornuftig fodbold uden at satse for hårdt. Alkmaar fortsatte med at lægge pres for at fremtvinge en afgørelse, men anstrengelserne var forgæves.
Næste europæiske opgave for Randers bliver 30. september, hvor holdet skal kæmpe mod Cluj på udebane.
fortsæt med at læse


























