Mægtige Manchester City er sigtet for 115 brud på reglerne i Premier League – det meste handler om pengefusk. Her besvarer Politiken de centrale spørgsmål i sagen.

Bag den store sag om pengefusk i Manchester City ligger lækkede papirer af eksplosiv karakter

Manchester Citys ejere fra Abu Dhabi har indsat Khaldoon Al Mubarak som klubformand. Han sidder på flere tunge poster i emiratet, er leder af den statslige investeringsfond, og dokumenter fra Football Leaks indikerer, at han har været direkte involveret i at kanalisere penge fra Abu Dhabi til Manchester City, selv om det strider mod reglerne. Her fejrer han mesterskabet i 2022 med  Pep Guardiola. Foto: Hannah Mckay/Ritzau Scanpix
Manchester Citys ejere fra Abu Dhabi har indsat Khaldoon Al Mubarak som klubformand. Han sidder på flere tunge poster i emiratet, er leder af den statslige investeringsfond, og dokumenter fra Football Leaks indikerer, at han har været direkte involveret i at kanalisere penge fra Abu Dhabi til Manchester City, selv om det strider mod reglerne. Her fejrer han mesterskabet i 2022 med Pep Guardiola. Foto: Hannah Mckay/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det kom ud af det lyseblå. Når der er store nyheder på vej i fodboldens verden, rumler det oftest i medierne inden, men mandag lynede det fra en himmel så klar, at den matchede Manchester Citys trøjer.

Pludselig annoncerede Premier League, at organisationen bag Englands bedste række havde besluttet at sigte den mægtige mesterklub for flere end 100 brud på diverse regler. Primært relateret til forskellige former for økonomisk fusk.

Sagen er vigtig og kompliceret. Derfor prøver vi her at forklare, hvad baggrunden for anklagerne er – og hvad perspektiverne i en eventuel straf vil være.

Hvad er City sigtet for?

Umiddelbart virkede det uforståeligt. Et sted mellem nyheder om Harry Kanes ligamål nummer 200, en fyring i Leeds og en karantæneoversigt udgav Premier League en ’meddelelse’ på sin hjemmeside. Mere stod der ikke i overskriften – det var svært at skjule så stor en bombe bedre.

Men meddelelsen afslører altså, at en lang efterforskning har ledt ligabestyrelsen til at sigte Manchester City for 115 brud på Premier Leagues regler over en periode på 14 år. Fra 2009 til den aktuelle sæson. Ud fra de 735 ord er det svært at afkode hurtigt, hvad det handler om. Der er brud på regel B.13 i 2010/11, på T.13 i 2015/16 og W.16 i 2022/23 og så videre.

Tættere på noget forståeligt lyder det, at en stor del af punkterne handler om, at Manchester City angiveligt ikke har leveret »nøjagtige oplysninger, der giver et sandt og retvisende billede af klubbens økonomi, især med hensyn til dens indtægter (herunder sponsorindtægter)«. Derudover står det blandt andet også klart, at klubben er sigtet for at skjule løn til en træner og spillere.

Det er kulminationen på mere end fire års efterforskning.

Hvorfor har det taget så længe?

Godt spørgsmål. Bag efterforskningen står Premier Leagues juridiske hold og advokatfirmaet Bird & Bird, mens ligaens bestyrelse har besluttet, at den skulle føre til en disciplinærsag af dimensioner.

Det er muligt, at nogle i systemet har nølet, men sikkert er det i hvert fald, at Manchester City har kæmpet for at forhale sagen. En række af anklagerne mod klubben er, at den har modarbejdet efterforskningen – og en domsafgørelse fra 2021 viser, at Premier League måtte gå rettens vej bare for at få udleveret centrale dokumenter i sagen.

Hvad ligger bag anklagerne?

Centralt i sagen står Football Leaks. Midt i 2010’erne begyndte en anonym person at lække eksplosive papirer fra fodboldens verden for at påvise, hvor rådden skyggesiden var. Hvor meget økonomisk fusk og dårlig moral sporten indeholdt. Tidligt i 2016 overleverede han sit materiale til det tyske magasin Der Spiegel, som delte det med sine partnere i mediesamarbejdet European Investigative Collaborations (EIC) – herunder medstifteren Politiken.

Over årene er flere end 70 millioner dokumenter blevet lækket. Det står nu klart, at portugiseren Rui Pinto er manden bag Football Leaks, og mens han selv ser sig som whistleblower, er han tiltalt for hacking i en sag, som står til at blive afgjort i april. Samtidig hjælper han myndighederne i Portugal med forskellige kriminalsager.

På baggrund af hans materiale dukkede talrige kritiske artikler om Manchester City og meget andet fra fodboldens skyggeside op i medierne fra EIC i november 2018. Derefter tog Premier League sagen op.

Hvad kom frem i artiklerne?

Med afsæt i interne mails, regninger, kontrakter og meget mere beskrev medierne med Spiegel i spidsen en lang række mulige brud på fodboldens regler. Det store omdrejningspunkt var forholdet mellem Manchester City og klubbens ejer, Abu Dhabi United Group (ADUG), der har tætte bånd til emiratet og har sheik Mansour i spidsen – broren til overhovedet for den royale familie og præsidenten af De Forenede Arabiske Emirater.

Premier League og fodbolden i det hele taget har en række regler, der skal forhindre, at en milliardærejer eller hovedrig oliestat bare bruger formuer på at købe sig til succes i den traditionsrige sport. Det skal sikre en form for retfærdighed, hvor udgifterne følger reelle indtægter. Derfor kunne ADUG ikke bare uden videre gøre Manchester City til verdens rigeste klub efter opkøbet i 2008.

Alligevel strømmede stjernerne til den nordengelske fodboldforretning, som trin for trin etablerede sig i toppen af Premier League ved hjælp af massive mængder penge. Siden har City vundet seks mesterskaber i verdens stærkeste liga.

Men dokumenterne fra Football Leaks så ud til at afsløre, hvordan klubben havde omgået reglerne på forskellige måder, så Abu Dhabi postede langt flere penge ind, end regnskaberne viste. Det grelleste eksempel handlede om hovedsponsoren, Etihad, emiratets flyselskab. Et år lagde den statsejede virksomhed officielt 67,5 millioner pund i klubben, men mails indikerede kraftigt, at størstedelen af de penge kom fra klubejerne i Abu Dhabi United Group.

»Noter venligst, at ud af de 67,5 millioner pund skal de 8 millioner finansieres direkte af Etihad og 59,5 af ADUG«, skrev en af klubbens ledere til en kollega.

Altså så det ud til, at Manchester City pustede sit hovedsponsorat gevaldigt op ved i hemmelighed at få ejeren med den bundløse formue til at finansiere størstedelen. Det samme skete med andre sponsorer fra Abu Dhabi, indikerede papirer fra Football Leaks.

Det var dog ikke den eneste fuskede metode, der var i spil. Et andet eksempel handlede om Roberto Mancini, manager for Manchester City i årene 2009-13 og manden bag klubbens første mesterskab i Abu Dhabi-æraen. Hans første kontrakt i det nordengelske indebar en årsløn på godt 12 millioner kroner netto, men han fik efter alt at dømme meget mere end det.

Samtidig indgik hans italienske firma nemlig en skyggeaftale med Al Jazira, der også var ejet af sheik Mansour. Officielt skulle Mancini agere som konsulent for klubben fra Abu Dhabi fire dage om året, og for det fik han næsten 15 millioner kroner, som ADUG så ud til at være inde over.

Hvordan forholder Manchester City sig?

Manchester City har altid afvist at have gjort noget forkert og sagt, at artiklerne fra Football Leaks bygger på stjålet materiale taget ud af kontekst. Da anklagerne fra Premier League kom, erklærede klubben sig »overrasket« og klar til at kæmpe sin sag.

Hvad er den mulige straf?

Snart sagt alt er i spil ifølge Premier Leagues regler. Hvis Manchester City findes skyldig, kan det ende i alt fra en reprimande over en bøde og fratrukne point til tvangsnedrykning, ligesom klubben kan få frataget tidligere titler. Det vil i så fald være et enormt slag mod klubbens og Abu Dhabis projekt.

Endelig er der også en risiko for, at andre klubber kan lægge sag an, da de kan se det, som om Manchester City har frarøvet dem titler, Champions League-pladser eller penge ved at fuske med økonomien.

Var City ikke allerede frikendt?

Jo, det er faktisk rigtigt. I 2020 fik Manchester City en historisk straf af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), der idømte klubben en heftig millionbøde og udelukkede den i to år fra Champions League. Baggrunden for den sanktion var netop »falskt oppustede« indtægter fra Abu Dhabi-sponsorerne.

Manchester City ankede dog dommen til idrættens højesteret, Cas, som omstødte den. De tre dommere var ikke enige, men et flertal fandt, at det ikke var tilfredsstillende dokumenteret, at ADUG rent faktisk havde betalt de beløb, der var omtalt i diverse mails. Desuden faldt flere forhold på grund af en forældelsesfrist på fem år.

Er sagen så ikke tabt på forhånd?

Nej, det er den ikke. Der er flere forskelle, som gør det mere sandsynligt, at Manchester City ender med en dom for brud på Premier Leagues regler. De adskiller sig fra Uefa’s på en række parametre, og et af de væsentlige er, at der i England ingen forældelsesfrist er. Altså kan for eksempel sagen med Mancinis skjulte løn ikke falde, alene fordi det skete for mere end fem år siden.

Samtidig er der en lille forskel på, hvad der kan bruges som bevis. I Premier League er der intet til hinder for at bruge eventuelt stjålne dokumenter som beviser, så længe de vurderes at være autentiske. Men Manchester City er givetvis blevet bedt om selv at udlevere de papirer, der er omtalt i Football Leaks-artiklerne, for at komme ud over enhver tvivl. Derudover er det ikke umiddelbart muligt at anke en eventuel straf til Cas, som altså frifandt storklubben sidste gang. Det kan dog snildt være, at Manchester Citys hær af advokater kunne finde på at udfordre det.

Endelig er flere dokumenter fra Football Leaks kommet frem, siden Uefa tabte sin sag i 2020. Så sent som i april 2022 udgav Spiegel, Politiken og flere andre medier nye artikler om båndet mellem City og Abu Dhabi. Blandt andet indikerede mails og regninger, at ADUG havde finansieret massive udgifter til flere spillerkøb.

Det skete for eksempel med ivorianske Yaya Touré, en af de største City-legender gennem tiden – mindst to gange tegnede midtbanestjernens agent en kontrakt direkte med ADUG. Ifølge de lækkede papirer betalte klubejeren umiddelbart mere end 65 millioner kroner til spillerrådgiveren, og på den måde kunne Manchester City i det skjulte spare store summer, som klubben i stedet kunne bruge til at styrke holdet på andre måder.

Hvad er tidshorisonten?

De andre klubber i England ønsker sagen hurtigt afklaret, da de ikke ønsker at tabe endnu mere til en konkurrent, der måske viser sig at have snydt. Men sådan går det næppe. I første omgang har Manchester City nogle uger til at besvare anklagepunkterne, og klubben har hyret en hær af advokater ledet af en fyr ved navn Pannick. Han vil givetvis afsøge alle muligheder, før han giver fortabt.

Medio marts nedsætter et udvalg under Premier League en kommission på tre eksperter, der skal behandle sagen. Når anklagerne er så mange og komplekse, er det svært at klare med et snuptag. Hvis eksperterne finder Manchester City skyldig, kan klubben anke sagen til et appeludvalg – og efter det vil advokaterne sikkert undersøge muligheden for at gå endnu videre end det. Derfor er udsigterne lange.

Manchester City giver aldrig op uden kamp.

Jeppe Laursen Brock

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her