Vi er en del mænd, der har projiceret den fodboldkarriere, vi nok havde fortjent, men aldrig fik, over i en viden, som mange vil finde mærkværdig. Vi følger det mindste salgsrygte om enhver superligaspiller, vi vågner af og til om natten med armene i vejret, fordi vi har scoret i Parken, vi mener stadig, at Michael Laudrup bør være cheftræner i Barcelona, og vi griner hver gang, når vi tænker på den tale, Michael Laudrup holdt til sin lillebrors 40-års fødselsdag.
»Tænk at hedde Brian, komme fra Brøndby og have en storebror, der er dobbelt så god som en selv«. Hvor ville vi dog gerne have været med.




























