MÅL-MADSEN. Da Danmark kvalificerede sig til semifinalen i Nations Cup i 1964 scorede Ole Madsen alle seks mål i tre kvartfinalekampe mod Luxembourg, her til 2-1 i Idrætsparken.
Foto: JACOB MAARBJERG (arkiv)

MÅL-MADSEN. Da Danmark kvalificerede sig til semifinalen i Nations Cup i 1964 scorede Ole Madsen alle seks mål i tre kvartfinalekampe mod Luxembourg, her til 2-1 i Idrætsparken.

EM 2012

EM begyndte i folketingssalen

UEFA-konference på Christiansborg bar kimen til den EM-turnering, vi kender i dag.

EM 2012

Forslaget om at indføre et europamesterskab for fodboldlandshold blev 28. juni 1957 vedtaget af UEFA, det europæiske fodboldforbund, på en kongres, der blev afholdt i Folketingssalen på Christiansborg.

På det tidspunkt var UEFA som organisation kun tre år gammel, men ideen til et europamesterskab var langt ældre.

Det blev første gang foreslået i 1927 af generalsekretæren i det franske fodboldforbund, Henri Delaunay, i et brev til det internationale fodboldforbund, men selv om FIFA's præsident, Jules Rimet, også var franskmand, druknede forslaget i arbejdet med at organisere den første turnering om verdensmesterskabet.

Delaunays navn på pokalen Først da Henri Delaunay blev valgt som generalsekretær for UEFA ved stiftelsen 13. juni 1954, gik han i gang med at udfærdige propositionerne for en EM-turnering.

Men han døde halvandet år senere, så det blev hans søn og efterfølger på posten som generalsekretær, Pierre Delaunay, der gjorde arbejdet færdigt og fremlagde forslaget til vedtagelse på kongressen i København.

Henri Delaunays navn pryder stadigvæk den pokal, der første gang blev spillet om ved en slutrunde i 1960, da EM-turneringen hed Nations Cup.

Flittige Danmark
Kun 17 af UEFA's daværende 31 medlemmer tilmeldte sig den første turnering, der ligesom Europa Cup'en blev afviklet som en pokalturnering med ude- og hjemmekampe.

Dog med den forskel, at semifinaler og finale blev afviklet som et slutspil i samme land.

Blandt de første deltagere var Danmark, der siden har været blandt de flittigst spillende nationer i turneringen.

Første kamp i Moskva
Over 100.000 tilskuere var på plads på det kæmpemæssige Lenin Stadion i Moskva, da den første kamp i Nations Cup blev afviklet.

Sovjetunionen tog det første skridt i retning af at blive turneringens første vinder ved at besejre Ungarn 3-1 efter en pauseføring på 3-0. Der skulle gå et helt år, inden returkampen blev afviklet i Budapest, hvor Sovjetunionen i kraft af sin stærkt spillende målmands-legende, Lev Jasjin, vandt 1-0.

Seedning var et ukendt begreb i EM-turneringens første år, og det - krydret med en sensation og et politisk afbud - banede vejen for den danske kvalifikation til slutrunden i 1964.

Da havde turneringen vokset sig langt større med deltagelse af 27 af UEFA's 31 medlemmer.

Luxemburg slog Holland ud
Danmark vandt uden besvær over Malta (6-1 hjemme og 3-1 ude) i den indledende runde, og i næste kamp gjaldt det Albanien, der var gået videre, fordi Grækenland af politiske årsager nægtede at spille i Albanien.

Efter en dansk 4-0-sejr i København betød det ikke så meget, at Albanien vandt returkampen i Tirana 1-0.

I kvartfinalen skulle Danmark møde Luxembourg, der havde været oversidder og siden eliminerede Holland - selv om begge kampe af økonomiske hensyn var blevet spillet i Holland.

Luxemburg fik 1-1 i den første kamp i Amsterdam, hvor 36.000 tilskuere mødte op med håbet om en storsejr til et hollandsk B-hold bygget op omkring en stamme af spillere fra Ajax.

Det blev 1-1, men til returkampen i Rotterdam udskiftede Holland syv spillere, så stammen udgjordes af de lokale helte fra Feyenoord - der blev slået 2-1 på to mål af Camille Dimmer.

Ole Madsen slog Luxemburg
32 år skulle der gå, før Luxemburg atter prøvede at vinde en EM-kamp, men alligevel måtte Danmark ud i omkamp, inden Ole Madsen havde besejret Luxembourg.

Det blev 3-3 i den første kamp i Luxembourg, hvor Ole Madsen scorede alle tre danske mål.

Det blev 2-2 i returkampen i Idrætsparken, hvor Ole Madsen scorede begge danske mål, og endelig faldt afgørelsen med en 1-0-sejr i en omkamp på en snebane i Amsterdam, hvor Ole Madsen scorede det danske mål.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Debuterende målmand i stormvejr

Frem-målmanden Leif Nielsen debuterede for Danmark i semifinalen på Nou Camp i Barcelona, og det var i høj grad hans fortjeneste, at Sovjetunionen 'kun' vandt 3-0.

I kampen om 3.-pladsen måtte der forlænget spilletid til, før Danmark måtte bøje sig for Ungarn, der vandt 3-1.

Fra og med 1966 spilledes der om Europamesterskabet, og samtidig blev de indledende kampe afviklet i grupper, hvorfra vinderne kvalificerede sig til kvartfinalerne.

Den turneringsform blev bibeholdt frem til 1980, da der i Italien for første gang blev afviklet et slutspil med deltagelse af alle otte puljevindere.

Siden 1996 har slutrunden deltagelse af 16 europæiske nationer - én færre, end der deltog ved turneringens spæde start i 1958.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce