Brøndby, FC Midtjylland og FC Nordsjælland er matematisk sikre på at komme med i Superligaens slutspil. FC København kommer med noget nær statsgaranti også med, men der er i den grad kamp om de resterende to pladser, som fire hold realistisk set bejler til.
Hobro holdt sig med forårets første sejr på fornem facon inde i slutspilsretningen - på et yderligt mandat, godt nok - ved at vinde 3-0 i Lyngby på blandt andet en genopstået topscorers første pletskud i adskillige måneder.
Slutspilsbejlerne
| 5. | AC Horsens | 23 | -3 | 32 |
| 6. | OB | 23 | +6 | 31 |
| 7. | Hobro | 24 | +1 | 31 |
| 8. | AaB | 23 | -3 | 31 |
På Lyngby Stadion satte et selvmål af anfører Thomas Sørensen jyderne i gang. Det skete efter et frispark, som ikke blev clearet. Det var Pål Alexander Kirkevold, som sparkede frisparket, mens angrebsmakkeren Quincy Antipas reagerede hurtigt og spillede tilbage ind mod mål, hvor Sørensen var uheldig.
Efter pausen var Kirkevold og Antipas på ny farlige. Den 33-årige angriber fra Zimbabwe viste sin driftsikkerhed kort efter pausen, da han trak sig fri og kun kunne stoppes med forbudte midler. Mål-Pål Alexander Kirkevold eksekverede straffesparket og øgede til 2-0, inden den måske kommende superligatopscorer nettede til 3-0 med sin 15. sæsonscoring i 83. minut.
Hobro lukker grundspillet med en hjemmekamp på lørdag mod Silkeborg, inden en vanskelig tur til Brøndby venter i 26. runde. To kamp, hvor Antipas og Mål-Pål igen skal være helt op toppen.
Kampen minut for minut
fortsæt med at læse




























