DR Sportens kommentator Andreas Kraul ynder at beskrive Superligaen på en særlig måde:
»Det er ikke verdens bedste liga. Men det er vores liga«.
Når han siger det, er det med en kærlig, næsten kælen stemme, for det bunder i hengivenhed. Og sådan set også i sandhed. Superligaen skal selvfølgelig ikke måle sig med Premier League eller forsøge at slå sig op på at have de dygtigste fodboldspillere. Det er åbenlyst forkert – uanset hvor finurlige driblefødder Pione Sisto så end besidder, eller hvor store offensive talenter Jonas Wind og Jesper Lindstrøm nu engang er.
Nej, Superligaen lever af, at mange tusinde danskere er særligt knyttet til netop den. De er flasket op på lige dele mad, væske og kærlighed til en dansk fodboldklub, som er nær og i øjenhøjde og lige til at tage ud at se live, runde efter runde. På stadion! Når altså ikke en forbandet virus kaldet covid-19 sniger sig rundt i landet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
