Lyt til artiklen
Det var en sommeraften så ekstatisk, at det bedøvede hans krop. En udødelighedens kvæld.
Egentlig var det både fugtigt og køligt, da 1. juli 2020 klædte sig i nattens sorte klæder og hældte mod næste dag, men Johan Absalonsen ænsede det ikke. Han mærkede bare glædens varme bruse gennem kroppen, som han stod der i lyseblå strømpesokker på vådt græs og en T-shirt i samme optimistiske farve. Gennemblødt af jublens champagnebad. Og sved.
