Noget af det fascinerende ved fodbold er, hvordan form kan være selvforstærkende. I dårlige perioder kan selv en simpel tæmning være vanskelig, men i gode tider kan det virke så ubegribeligt let at brodere sig frem ad banen, lade bolden gøre grin med modstanderne og skrue den op i målhjørnet.
Netop det passer udmærket på Viktor Fischer. Ja, der er vel faktisk få profiler i Superligaen, som det rammer bedre, og på sin vis er det en ros. Det fortæller nemlig en historie om unikke præstationer, om forventninger funderet i formidable fodboldevner, om en sjælden og særlig stjernestatus. Dermed kan de dårlige perioder også virke endnu værre, end de måske egentlig er – fordi de lader sig måle op mod et meget højt topniveau.
