Uden for Wembley rejser en grønirret statue sig fra en lys sokkel. En mand med let bølget hår stirrer ud i horisonten, mens hans arme ligger på kors foran maven, og den bestøvlede venstrefod hviler på en læderbold.
Det er Bobby Moore, en af de største engelske spillere i historien. Han står der og glaner på sin piedestal, fordi det var ham, anføreren, der i 1966 løftede den gyldne pokal på netop det mytiske stadion i London som et bevis på, at England var verdensmester i fodbold.


























