Esbjerg-træner Colin Todd følte sig efter 6-2-blamagen i Aarhus i mandags, da den vestjyske superligaklubs sæson foreløbigt kulminerede negativt, såret. På sin stolthed og sit ry, forklarede den tidligere engelske landsholdsspiller på klubbens hjemmeside.
Det er forståeligt, og det kan næppe være anderledes, når en 2-1-føring bliver formøblet og forvandlet til et helvedesresultat på bare en halv time.





























