Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PHILIPPE HUGUEN/AFP
Foto: PHILIPPE HUGUEN/AFP

TABERTÅRER. En skuffet argentinsk fan, men landets medier er optimistiske.

VM 2014
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Argentinske medier: Vi er værdige og stolte tabere

Den tabte finale tabes i stiv arm i Argentina, som til gengæld mobbes af brasilianske medier.

VM 2014
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med poesi og sproglig snilde kan selv de tungeste nederlag forvandles til smukke fortællinger. I hvert fald hvis man er medie i det land, der har tabt finalen i VM i fodbold. De argentinske aviser flød over med smukke beskrivelser af den tabte kamp til Tyskland og mener generelt, at det argentinske landshold var »værdige og stolte tabere«.

Til trods for, at finalen blev fulgt af optøjer og demonstrationer fra skuffede fodbold-fans med flere kvæstede i Buenos Aires, tager medierne i den tabende nationa situationen med ro.

Argentinas største avis, Clarin, er glade for de 11 argentinere, der kæmpede en lige kamp mod de tyske vindere.

Vandt hele verdens respekt

»Nogle siger, at finaler kun tilhører vinderen og ikke dem, der spiller i dem. Andre siger, at kun vinderen huskes, mens ingen husker den, der blev nummer to... For dem følger succes kun mesteren. Det vil sige, at der var 31 tabere ved VM. Lad dem beholde deres miserable tankegang og sætte den store succes for det argentinske landshold i det rette perspektiv. For det at nå finalen var en en stor succes«, skriver Clarin i en kommentar med overskriften »De vandt hele verdens respekt« om landsholdet.

Avisen skælder ud på de »resultadistas«, som kun interesserer sig for kolde tal og tabeller.

Stærk defensiv

»Resultatet er, til trods for, hvad de siger, ikke altid det eneste interessante ved en kamp. Der er mange andre faktorer involveret. Især hvis man, som tilfældet var for Argentina, møder det bedste hold i verden i dag. Anstrengelserne for de argentinske spillere og trænere var den højeste ros og taknemmelighed værdig. Vi startede lidt usikkert og håbede på det, der efterhånden er et nærmest dagligt mirakel fra Messi og sluttede med en stærk defensiv struktur, som giver garanti for fortsatte eventyr«, skriver avisen.

Et forældreløst barn

Som slutter af med at udtrykke stor optimisme på Argentinas vegne. La Albiceleste - de hvide og lyseblå, som landsholdet kaldes, skal nok komme igen:

»Argentinsk fodbold har en deprimerende hverdag, hvor stort set alt afhænger af spillernes individuelle udvikling og færdigheder. Så måske er den argentinske spiller mentalt stærk, vant til at kæmpe uden en stærk organisation eller støtte på nogen som helst måde. Det er som et forældreløst barns overlevelse. Måske er tiden inde til igen at reflektere over vores fodbold, måske prøve at forbedre det lidt for at leve op til det retfærdige ry, landsholdet har opnået«.

:

Skulle den argentinske befolkning føle sig trøstet af de ord, er det bare at kigge til arvefjenden Brasiliens medier for at genfinde sorgen. Herfra lyder der kun hån og en slags »tak for sidst«, fordi Argentina i modsætning til værtslandet i det mindste nåede frem til finalen.

Hvad føler I nu?

»Sig mig: hvad føler I nu«, lyder det provokerende spørgsmål på forsiden af sportsavisen Lance! Som sammenligner Argentinas nederlag med Brasiliens eget natioanle traume, tabet til Uruguay i 1950 på samme stadion, Maracaná, i Rio de Janeiro: »Argentina har fået sit eget Marcanazo at sørge over for evigt«.

I den spanske avis El País er den argentinske forfatter og journalist, Martín Caparrós, heller ikke ligefrem sød mod sine landsmænd:

»Tyskland forsøgte at spille. Det var ikke ekstraordinært, det var ikke overvældende. For hvis Argentina kunne noget, var det at fordærve sine modstandere. De spillede og spillede og ledte og ledte«, skriver Martín Caparrós.

Magien manglede

Han var ikke begejstret for finalen og konkluderer:

»Det var en finale, der føltes så færdig og overstået, at man kun sad med et lille håb tilbage: kampen - den rigtige kamp - kommer senere«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Heller ikke den argentinske anfører, Lionel Messi, der efter finalen blev officielt kåret som VM's bedste spiller, imponerede skribenten for El País:

»Magikeren var i de sidste kampe bare en god spiller, det var ikke nok«.

:

Netop Messi er naturligvis temaet for netavisen Rosario3 fra anførerens hjemby, Rosario, der hæfter sig ved anførerens triste attitude: »La tristeza de Messi«, er overskriften på avisens forside.

Messis kvalme

Som flere andre aviser i Argentina hæfter Rosario3 sig ved, at Messi igen så ud til at have det dårligt på banen og på et tidspunkt i 1. halvleg kastede op eller spyttede voldsomt på banen.

Måske som udtryk for at Lionel Messi mente, at »Argentina var lidt bedre end Tyskland og fortjente en bedre finale«, som anføreren sagde efter kampen. Hvor han på tv-billederne tydeligvis ikke havde den store interesse for prisen som VM's bedste spiller. Messi sagde til flere af sit hjemlands medier, at han var »vred« over resultatet og de store, spildte chancer til Argentina.

»Lige nu er jeg helt ligeglad med prisen... jeg ville hellere drikke et sejrsbæger med folk i Argentina«, sagde han.

Pep, den sande vinder

I avisen Clarin gør den mexicanske forfatter Juan Villoro opmærksom på den rolle, Pep Guardiola, har spillet som træner ved nu to VM-slutrunder uden at være til stede ved nogle af dem.

»I Sydafrika i 2010 dominerede Spanien i kraft af spillerne fra Barcelona. I Brasilien var Tyskland en forstærket version af Bayern München. Det er ikke unødvendigt at nævne, at træneren i Barca i 2010 og Bayern München i 2014 er den samme person: Pep Guardiola«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den mexicanske forfatter trøster også Argentina - finalen måtte nemlig ende, som den gjorde med tysk mål i overtiden:

»VM i Brasilien i 2014 understregede den episke sandhed om, at Tyskland altid vinder til slut«.

Skulle det ikke være nok, kan det La Albiceleste glæde sig til at møde landets præsident, Cristina Elisabet Fernández de Kirchner, ved hjemkomsten til Buenos Aires i morgen. Messi må nøjes med en trøstedrink i det fine selskab. Hvis han da ikke fortsat lider af kvalme.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden