DBU-nørder sår tvivl om Jons rekordmål

Mål. Men var det nummer 51 eller 52?
Mål. Men var det nummer 51 eller 52?
Lyt til artiklen

Jon Dahl Tomasson brød torsdag aften omsider forbandelsen og fik efter 28 måneders tørke scoret sit 52. mål i rødt og hvidt i den fatale VM-kamp mod Japan i Rustenburg.

LÆS OGSÅ Fåmælt Jon Dahl forlader VM

Men var det nu også mål nummer 52 og dermed en tangering af Poul 'Tist' Nielsens eksisterende rekord?

DBU's officielle statistikere, Søren Elbech og Jimmie Thomsen fra danskfodbold.com, mener ikke, at Jon Dahl Tomassons scoring i den famøse skandalekamp i Parken mod Sverige 2. juni 2002 bør tælle med i regnskabet.

Årsag: 3-3-kampen blev afbrudt og Danmark efterfølgende taberdømt som følge af en beruset tilskuers indtrængen på banen.

Olsen: En meget sort dag for dansk fodbold

Derfor har Danmarks udskældte anfører reelt kun scoret 51 mål på A-landsholdet, mener statistikerne

Tomasson føler sig udsat for personhetz

»Når man fra Uefas side går ind og ændrer resultatet til 0-3, så piller man ved målscoreren, og dermed fratager man også de scoringer Danmark lavede, og på den baggrund kan målscorerne ikke akkrediteres for deres mål«, siger Jimmie Thomsen til tv2sport.dk.

Jon Dahl Tomasson må derfor op på hesten igen og se at få puttet den ind i kassen en gang til.

»Vi er ikke ude på at fratage rekorder fra nogle, men vi ønsker at behandle rekorderne så objektivt og neutralt som muligt og forsøger at undgå at lade os rive med at den hype, der er, når en rekord som har stået siden 1925 er ved at falde«, lyder det fra fodboldnørderne, der tidligere i år såede tvivl om en anden dansk angribers målfarlighed.

Statistikere er uenige om Farlige Franks mål

Den internationale sammenslutning af fodboldstatistikere ( RSSSF) har i deres generalieblad på Jon Dahl Tomasson medregnet scoringen mod Sverige i 2007. Det samme har DBU i deres egen landsholdsdatabase, som i øvrigt intet har at gøre med Søren Elbech og Jimmie Thomsens danskfodbold.com.

JONS KASSE MOD JAPAN I 3D

Bo Moshage

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her