Jon Dahl Tomasson havde mange chancer under VM i fodbold, men fik kun scoret et mål.
Det har taget meget af fokus i debatten om det danske fodboldlandsholds tidlige exit fra VM-slutrunden, men Tomasson føler sig kritiseret i urimelig grad.
»Hvis I snakker om alle de chancer, jeg har haft, så synes jeg, at jeg afslutter godt på nogen af dem. Der var en, jeg kunne have afsluttet bedre på«, siger 33-årige Jon Dahl Tomasson til TV2.
»Men hvis jeg kender TV2 ret, skal I nok få brygget noget sammen på det her. Det har det jo været i længere tid. Personlig hetz. Og sådan er det«, siger anføreren til TV2.
LÆS OGSÅ Læserne: Stop nu, Jon Dahl
Den tidligere landsholdsangriber og nuværende TV2-fodboldekspert Flemming Povlsen mener, at Tomasson har fået lang snor.
»Det her er en faglig bedømmelse af de ting, Jon Dahl leverer på fodboldbanen. Han har en rigtig flot statistik, men fodbold er en her-og-nu sport, som man skal bedømmes ud fra. Og det, han har leveret i de seneste mange kampe, har ikke været godt nok«, vurderer Flemming Povlsen.
Så fik Jon Dahl brudt forbandelsenJon Dahl Tomasson nåede med sin scoring mod Japan op på 52 mål på A-landsholdet, og dermed deler han den danske målrekord med Poul "Tist" Nielsen.
Scoringen mod japanerne faldt efter en scoringspause på 28 måneder i landsholdsregi.
Se Jon Dahl Tomassons historiske scoring i 3D
ritzau
fortsæt med at læse






























