Motorsport er en af de få idrætsgrene, hvor mænd og kvinder konkurrerer mod hinanden, og derfor vakte det en vis opsigt, da den såkaldte W-serie så dagens lys sidst i 2018. For her var et mesterskab udelukkende for kvinder, og det så kritikere som for eksempel den britiske IndyCar-kører Pippa Mann som et forsøg på at skille kønnene ad i en sport med tradition for at kæmpe mod hinanden.
At der måske alligevel kan komme noget godt ud af det omdiskuterede mesterskab, er historiens første vinder, Jamie Chadwick, et eksempel på.




























