Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

4 mål gjorde Nikolaj Øris til dansk topscorer i første halvleg.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarks tredje storsejr ved VM bliver på 12 mål

Danmark besejrede Saudi-Arabien 34-22 trods en skidt start på 2. halvleg.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indrømmet, det kan lyde mærkværdigt ovenpå en sejr med 34-22, men Danmarks kamp mod Saudi-Arabien var trods de overbevisende cifre en rodet kamp, og for første gang ved VM var stemningen heller ikke helt oppe at ringe på tilskuerpladserne.

Selvfølgelig var det vigtigste sejren og det faktum, at ingen af de danske spillere pådrog sig skader i mødet med de hårde nysere fra Saudi-Arabien. Men mod gruppens absolut svageste hold var det alligevel forstemmende at se, hvor svært danskerne havde ved nedspille modstanderen. Det var først i kampens sidste 25 minutter efter en uventet saudisk opblomstring, at skabet blev sat på plads, og undervejs blev der noteret talrige danske afbrændere, som andre og bedre modstandere nok skal forstå at straffe.

Nikolaj Jacobsen havde på forhånd annonceret, at kampen mod Saudi-Arabien udover at få en sejr primært skulle bruges til at få nogle af spillerne fra andet geled i aktion.

Landstræneren holdt ord, og derfor sad Niklas Landin, Mikkel Hansen, Rasmus Lauge og René Toft på bænken fra kampens start, og de var erstattet af Nikolaj Markussen, Mads Mensah, Anders Zachariassen og Jannick Green.

Der gik heller ikke lang tid før Lasse Svan forlod banen og overlod pladsen på højre fløj til Johan Hansen, og dermed sad hele A-kæden minus Henrik Møllgaard og Nikolaj Øris udenfor.

Det danske spil bar tydeligt præg af, at det var en uvant konstellation, som skulle hive sejren hjem.

Modsat de to første kampe blev der ikke noget af en hurtig knockout, dertil manglede der blandt andet skarphed i de danske afslutninger.

Masser af helt frie chancer blev brændt, og da forsvaret samtidig ikke stod solidt i fraværet af de faste spillere, havde Jannick Green svært ved at levere de redninger, der skulle sætte kontramaskinen i gang.

Det var stort set over hele linjen, de store muligheder blev forspildt. Landstrænerens ønske om at få den 211 centimeter høje skytte Nikolaj Markussen i gang mod en svag modstander blev ikke opfyldt, for BSV-spilleren scorede blot en enkelt gang på sine fem afslutninger, og det var vel at mærke helt frie skud, han kom frem til.

Derimod virkede den nybagte far Nikolaj Øris i perioder flyvende og høvlede fire kasser ind på det samme antal forsøg.

Publikum havde måske lugtet lunten, at det ville blive en knap så uforglemmelig kamp, for de var mødt op i knap så stort antal som til de to første kampe. Ståtribunen bag det ene mål, der gyngede i kampen mod Tunesien var næsten tom, og da der heller ikke ligefrem blev spillet champagnehåndbold, flød bølgen knapt så flydende som tidligere. Nogle af de største bifald tilfaldt meget symptomatisk Mikkel Hansen, når han kom på banen for at skyde straffekast.

Det sjuskede danske spil fik en arrig Nikolaj Jacobsen til at tage en timeout efter 20 minutter, da Saudi-Arabien havde scoret to gange i træk. Det hjalp lidt, og Danmark kunne mod slutningen af 1. halvleg tage afstand, så føringen lød på 17-11 ved pausen.

Indledningen på 2. halvleg blev forfærdelig set fra et dansk synspunkt, og allerede efter godt fire minutter spil måtte Nikolaj Jacobsen tage en timeout. Saudi-Arabien vandt de første fem minutter 5-1, og det førte blandt andet til, at Rasmus Lauge nu spillede permanent, mens også Mikkel Hansen kom på banen.

I målet afløste Niklas Landin Jannick Green, der stort set intet havde fået fat i. Disse små tiltag gjorde underværker, og fra 18-16 gik Danmark til 28-17.

Sejren og de to point kom altså i hus, og dermed gik Nikolaj Jacobsens regnestykke op, men det var ikke uden omkostninger. For det kan ikke være meget selvtillid, spillere som Nikolaj Markussen, Morten Olsen og Jannick Green tager med sig fra den forestilling.

Danmark spiller tirsdag mod Østrig.

Herunder kampen minut for minut:


Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden