Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Norges topscorer ved VM, Magnus Jøndal, blev kåret til banens bedste efter sejren mod Ungarn.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

VM-overblik: Nu holder Norge med Danmark

Kroatien besejrede de regerende franske verdensmestre. Men det rækker ikke til en plads i semifinalen.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden Norge tabte til Danmark i den indledende rundes sidste kamp, har landstræner Christian Berges hold ikke vist mange svaghedstegn. Nordmændene viste heller ingen nåde mod Ungarn og tog den tredje sejr på stribe i mellemrunden. Ungarerne var ellers godt med i 1. halvleg, men missede umiddelbart inden pausen et par gyldne muligheder for at bringe sig helt op i hælene på Norge.

I stedet førte Norge 16-13 efter de første 30 minutter, og i 2. halvleg stak det helt af for de meget velspillende nordmænd. Alle ungarske fejl, og det var mange, blev straffet af de norske kontraraketter, og inden der var spillet et kvarter, førte Norge med 10 mål.

Norge vandt kampen 35-26, men om de 2 point rækker til en plads i fredagens semifinale, det stsår først klart, når Danmark har spillet mod Sverige. Dansk sejr eller uafgjort vil sende Norge i VM-semifinalen, mens en svensk sejr vil kræve, at kuglerammen skal frem - for så skal der regnes for alvor.

Brasiliens optur

Kroatien er helt sikkert ikke med, når de to semifinaler spilles i Hamburg i morgen aften. Det stod allerede klart, inden de tidligere verdensmestre sluttede indsatsen i mellemrunden med en kamp mod de regerende franske verdensmestre.

Kroaterne var bedst i den duel og vandt 23-20. Sejren betyder, at Kroatien i hvert fald kommer til at spille om en plads i kvalifikationen til de olympiske lege i Tokyo næste år. Om det er nok til at tilfredsstille en stolt håndboldnation som Kroatien, er dog mere end tvivlsomt.

Det meget omdiskuterede nederlag til Tyskland ødelagde lidt for Kroatien, men det er for intet at regne mod ydmygelsen mod Brasilien, som endte med at blive dyr.

For netop Brasilien har VM-slutrunden i det hele taget markeret et gennembrud til den internationale elite, selv om holdet på det kontinentale plan har tabt de seneste 4 ud af 5 finaler om det panamerikanske mesterskab til Argentina.

Allerede i den indledende runde chokerede sydamerikanerne ved at besejre først Serbien og dagen efter Rusland. De to traditionelle håndboldstormagter røg dermed ud af turneringen, mens favoritdræberne fortsatte deres hærgen i mellemrunden med endnu en sensation.

Denne gang gik det ud over Kroatien, der blev slået 29-26, og sejren sendte Brasilien yderligere et skridt på vej mod nationens bedste VM-resultat nogensinde.

I 2013 blev Brasilien nr. 13 ved VM i Spanien, men den placering er nu væsentligt forbedret.

For den tidligere danske landstræner Gudmundur Gudmundsson og Island endte VM-slutrunden, som den startede – med en skuffelse. I sagaøens sidste kamp i mellemrunden tabte holdet 32-29 til Brasilien og endte dermed på sidstepladsen i gruppen uden et eneste point.

Da VM startede, indledte Island med to nederlag til henholdsvis Kroatien og Spanien, men derefter spillede holdet sig op og hentede tre sejre mod Bahrain, Japan og Makedonien, som sikrede kvalifikationen til mellemrunden.

Især sejren over Makedonien gav anledning til optimisme, da islændingene efter at have været bagud 11-13 ved pausen vandt 24-22.

Holdet led dog et alvorligt knæk i mellemrundens første kamp, da dets to største stjerner, Aron Palmarsson og Arnor Thor Gunnarsson, pådrog sig skader og måtte skiftes ud af truppen.

Frankrig og Tyskland var allerede før de sidste kampe i mellemrunde 1 klar til semifinalerne.


Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden