0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overraskelsernes VM: Holland vinder guld på straffekast få sekunder før tid

En hæsblæsende finale afviklet i et heftigt tempo endte med hollandsk guld.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Foto: Charly Triballeau/Ritzau Scanpix

Trods tre nederlag undervejs i turneringen kunne Holland i sidste ende juble over verdensmesterskabet.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Større drama er næppe set i VM-historien end det, tilskuere i japanske Kumamoto og tv-seere verden over blev vidner til, da Holland vandt guld med en sejr på 30-29 over Spanien. Afgørelsen faldt på et straffekast dømt seks sekunder før tid, da den spanske stregspiller Hernandez på ulovlig forhindrede vis den hollandske keeper i at sætte en kontra i gang. De franske dommere var ikke i tvivl om, at spanieren skulle have rødt kort og Holland tildeles et straffekast. Det omsatte VM-topscorer Lois Abbingh i mål og sejr til Oranje.

Holland var gennem det meste af 2. halvleg på guldkurs, men satte en føring på fem mål over styr, og Spanien havde muligheden for at vinde på et af finalens sidste angreb. Spanierne forivrede sig bare, og derfor endte det med rødt kort og straffekast.

Forud for den dramatiske afslutning var gået en seværdig finale.

1. halvleg blev afviklet i et voldsomt opskruet tempo, og det var Spanien, der løb hurtigst i starten og fandt de rigtige løsninger mod en famlende hollandsk defensiv.

Ibererne fik oparbejdet en føring på tre mål, og Tess Wester i det hollandske mål fik ikke fat i noget. Estavana Polman, Hollands store stjerne, blev skærmet godt af i det spanske forsvar, men langsomt vendte billedet.

Hollænderne fik arbejdet sig ind i finalen og udlignede til 9-9 og kom første gang foran ved 13-12.

Det ændrede kampforløb skyldtes primært, at Tess Wester begyndte at få nogle redninger, og samtidig kunne det spanske forsvar ikke holde kadencen. Det betød, at Polman kunne ligge i bagkæden og styre det hollandske angreb, samtidigt med at hun selv var farlig.

Holland lagde et stort pres på Spaniens defensiv og havde desuden held med være farlige fra streg og fløj. Derfor blev kampen langsomt vendt på hovedet, og hollænderne kunne gå til pausen med en føring på 16-13.

I de indledende minutter af 2. halvleg havde Polman og co. ganske godt styr på opgøret og bragte sig foran med fem mål ved 22-17. Helt så let skulle det ikke blive, for spanierne fik sat prop i den linde strøm af hollandske scoringer og reducerede til 25-24.

Sådan fortsatte det med hollandsk føring på 1-2 mål i en hæsblæsende afslutning, og med knap to minutter lykkedes det Spanien at udligne til 29-29.

De spanske spillere havde chancen for at få en føring, men smed det hele på gulvet i den hektiske afslutning.

Bemærkelsesværdigt er det, at Holland tabte tre kampe ved slutrunden – blandt andet to i mellemrunden, herunder til Danmark.

Med finalesejren er Holland kvalificeret til OL.

Holland var i VM-finalen i 2015 i Herning, men tabte her til Norge, og for Spaniens vedkommende var det første gang nogensinde, holdet var nået så langt. Bedste resultat inden slutrunden i Japan var en 3.-plads i 2011, hvor det blev til sejr over Danmark i bronzekampen.

Rusland vandt bronze ved at besejre Norge 33-28. Det var første gang siden de olympiske lege i 1996, at de norske jenter tabte to kampe i træk ved et mesterskab, og meget usædvanligt tabte Norge tre gange i turneringen. Til Holland i den indledende runde, til Spanien i semifinalen og nu altså til russerne i kampen om bronze.

Rusland/Sovjetunionen har vundet verdensmesterskabet syv gange og sølv to gange, men bronze er det aldrig blevet til før.

Læs mere:

Annonce

  • Håndbold-EM for herrer 2020

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts