Oliver Lauridsen hang med hovedet halvt nede på sine ishockeystav, mens de lettiske spillere stod skulder ved skulder foran ham på den modsatte blå linje og sang nationalsang.
Jesper Jensen Aabo stod med fugtige øjne i blanding af skuffelse og frustration foran den skrevne presse. Bag ham smadrede Oliver Bjorkstrand sin stav til flere tusinde kroner i gulvet, så det gav et ordentligt smæld.
Hvad der skulle have været den foreløbige kulmination på et eventyrligt dansk VM endte som en al for pludselig skuffelse.
VM-stjerner i kulkælderen: Det er røv, hvis jeg skal være ærlig. Bare noget røvDet på trods af, at Danmark have taget 4 sejre i 7 gruppekampe og 11 point.
»Vi kunne ikke have bedt om et bedre udgangspunkt. Vi kunne ikke have skrevet et bedre eventyr, men man skal slå Letland for at fortjene at komme i kvartfinalen«, sagde Jesper Jensen Aabo, hvorefter han satte ord på VM-oplevelsen midt i en stor skuffelse.
»Det har været en fantastisk oplevelse i Boxen. Var vi kommet videre til København, havde det næsten været alt for godt et eventyr, men jeg ville virkelig gerne have spillet i København«, sagde han.
Selv om kaptajn Peter Regin selvfølgelig var lige så skuffet som alle sine holdkammerater, kunne han i minutterne efter Letland-nederlaget også erklære sig glad for, hvad landsholdet oplevede under de 7 kampaftener i Boxen.
»Selvfølgelig vil vi gerne vinde VM-guld. Men når vi stiller op til VM, er det jo med målet om at nå en kvartfinale. Det gør, at det lige så meget er rejsen mod det mål, som man husker. Det er Tyskland-kampen og Finland-kampen, som vi i fremtiden vil se tilbage på om 10 år, når jeg skal fortælle om den her oplevelse«, sagde Peter Regin.
Frans Nielsen stod med samme tanker som sin nære ven.
»Oplevelsen har været til et tital på en skala til ti. Det har været helt vildt. Vi har alle sammen nydt hver eneste dag. Fansene har været fantastiske, hele byen har været fantastisk«, sagde Frans Nielsen og tilføjede.
»Vi spillede en flot turnering set over syv kampe. Vi endte nogenlunde der pointmæssigt, som vi havde håbet på. Men det var bare ikke nok«.
Landsholdet måtte sande, at ikke alle eventyr ender lykkeligtDa alle spillerne var gået i omklædningsrummet, og mens lettisk popmusik begyndte af brage ud af nogle højtalere fra samme område af Jyske Bank Boxen, stillede landstræner Janne Karlsson sig op til slutrundens sidste danske interview.
»Vi havde chancen for at komme til København og chancen for at slå vores egen pointrekord. Vi tabte en ekstremt tæt, hård og god ishockeykamp med 0-1. Så er det klart, at man er lidt frustreret og forbandet«, sagde Karlsson.
Den danske landstræner ville efter nederlaget hverken fortælle, om han har været i kontakt med Danmarks Ishockey Union om en forlængelse af den aftale, som udløber til sommer. Eller om han kunne være interesseret i at fortsætte som dansk landstræner.
»Det er for tæt på til at lave en specielt klog analyse. Selvfølgelig er jeg skuffet over, at vi går glip af kvartfinalen. Samtidig må jeg også være realist. Vi har taget 11 point. Normalt vil det række til at gå videre«, afsluttede Janne Karlsson.
Stort interview med Danmarks bedste ishockeyspiller: Det brænder inde i Frans Nielsen. Måske får han aldrig slukket ildenfortsæt med at læse


























