Idrætsverdenen blev søndag delt i to lejre. Dem, der mener, at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har kastet ansvaret fra sig, og at den russiske fane vil være en skamplet på OL i Rio de Janeiro, der begynder 5. august.
»Det er meget skuffende og en trist dag for os, der kæmper for en ren sport«, siger direktøren for Anti Doping Danmark, Michael Ask.
Og dem, der mener, at den olympiske topledelse har fundet den rette balance mellem straf og individuelle hensyn.
»Vi har også taget en smule menneskelige hensyn ved at give enkeltudøvere chancen for at deltage«, lyder det fra det norske IOC-medlem Gerhard Heiberg.
IOC besluttede i går ikke at udelukke russiske atleter kollektivt fra legene, men i stedet at lade de internationale idrætsforbund afgøre, hvilket atleter fra det dopingskandaliserede land der må troppe op i den brasilianske millionby.
»Vi skulle finde balancen mellem det kollektive ansvar og den individuelle retssikkerhed. Som resultat har vi besluttet, at vi har vendt bevisbyrden om for russiske atleter«, sagde IOC’s præsident, Thomas Bach, i går. Det betyder, at russiske atleter, der over for de internationale idrætsforbund kan sandsynliggøre og påvise, at de ikke har været dopet, får adgang til OL.
Statsdoping fra 2010 og frem
Den magtfulde organisations afgørelse falder i kølvandet på den rapport, som Det Internationale Antidopingagentur (Wada) i sidste uge offentliggjorde. Rapporten påviste, at den russiske stat siden vinterlegene i Vancouver i 2010 har drevet et systematisk dopingprogram, der ikke alene forsynede nationens atleter med blandt andet anabole steroider. Det fik også hundredvis af positive urinprøver fra laboratorier i Moskva og Sotji til at forsvinde gennem et sindrigt system, hvor de blev ombyttet med negative.
I alt skete det i mere end 500 tilfælde inden for idrætter som svømning, vægtløftning, atletik, fodbold og skisport.
Afgørelsen fra IOC har vakt lige dele begejstring og harme. Ved at sende afgørelsen for udelukkelsen af de enkelte russiske atleter i hænderne på verdensforbundene slipper IOC ifølge kritikerne både det moralske og juridiske ansvar for udelukkelsen af håbefulde russiske olympianere. Begge dele har IOC behændigt placeret på verdensforbundene inden for blandt andet svømning, vægtløftning og judo. Forbund, der for manges vedkommende selv er plaget af korruption, magtmisbrug og økonomisk svindel.
Med Putin som ærespræsident
Netop judo står som et eksempel på, hvorfor de 14 landes antidopingorganisationer – herunder Antidoping Danmark – i sidste uge anbefalede at smide Rusland helt ud. Kan verden have tillid til, at et forbund, som har Ruslands leder Vladimir Putin som ærespræsident, vil slå hårdt ned på urene atleter?
Frygten er med andre ord, at Rusland formår at stille talstærkt til OL-starten, selv om IOC har sat en lang række krav for atleterne.
Det mener forsvarerne for IOC’s beslutning imidlertid ikke kommer til at ske. De mener, at det olympiske nåleøje for russiske atleter er så lille, at kun ganske få kan krybe igennem. Især fordi den internationale sportsdomstol (Cas) kigger med fra sidelinjen for at sikre, at forbundene ikke lader dopede russere deltage.
De kommende 12 dage vil vise, om verdensforbundene kan leve op til det ansvar, de nu har fået pålagt, eller om idrættens ledere igen bliver udstillet som vage sjæle, der giver efter for politisk pres.
Mens IOC og resten af idrætsverdenen er dybt splittet over afgørelsen, så er situationen en ganske anden i Rusland.
Her lød der et kollektivt lettelsens suk, da det stod klart, at russiske atleter stadig er velkomne, og den russiske sportsminister, Vitalij Mutko, udtrykte på et pressemøde i Moskva sin taknemmelighed over for IOC. Netop den tolkning fra russisk side vil give yderligere forbitrelse blandt dopingjægere og idrætsledere.
For uanset hvor klare beviserne er for den massive statsstyrede dopingsvindel, så vil det russiske flag alligevel vaje over det olympiske stadion i Rio om 12 dage.
