Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frelseren.  Ashton Eaton er storfavorit til at vinde guld i tikamp, og amerikaneren vandt blandt andet længdespring på konkurrencens første dag.
Foto: Morry Gash/AP

Frelseren. Ashton Eaton er storfavorit til at vinde guld i tikamp, og amerikaneren vandt blandt andet længdespring på konkurrencens første dag.

OL 2016
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sportens anonyme supermænd

Atletikkens tikamp lever i skyggen af de hypede sprinterdistancer. Måske kan en amerikaner redde den.

OL 2016
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når Usain Bolt gør sig klar i startblokkene og sekunder senere ræser ned ad atletikbanen, følger tilskuerne på stadion og millioner af tv-seere over hele verden med. Jamaicaneren er verdens hurtigste mand og bliver eksponeret maksimalt på grund af denne flatterende status. Mens Bolt og kvindelige sprintere som Elaine Thompson stjæler rampelyset, dyster ’verdens bedste atleter’ i alle hjørner af det olympiske stadion om ikke i ubemærkethed så dog uden at være i nærheden af den opmærksomhed, der bliver andre af atletikkens superstjerner til del.

Mændenes tikamp, der finder sin afgørelse i dag, har i over 100 år været fikspunktet for atletikkens bedste allroundatleter – de atleter, der mestrer alt fra hækkeløb til stangspring. Og allerede da disciplinen første gang var på det olympiske program ved legene i Stockholm i 1912, blev betegnelsen ’verdens bedste atlet’ født.

Den tilfaldt guldvinderen, amerikaneren Jim Thorpe, og blev leveret af den svenske konge, Gustav V. »De, min herre, er verdens bedste atlet«, lød de berømte ord fra kongen, og sådan har det været lige siden.

Udsprunget fra antikken

Sådan vil det også være i dag, uanset om det bliver storfavoritten og verdensrekordindehaveren, Ashton Eaton, der forsvarer sin guldmedalje fra London, eller en anden overtager podiets øverste trin.

Nutidens tikamp er udviklet på fundamentet af den antikke femkamp, der bestod af længdespring, diskoskast, spydkast sprint – og en brydekamp. Den blev introduceret i Olympia omkring 708 før Kristus, og i 1890 fandt tikampen, som vi kender den i dag, sin endelige form.

Hvor Ashton Eaton i dag uantastet er verdens bedste atlet, hvilket han senest manifesterede med sin verdensrekord ved VM sidste år, har tikampen i de seneste fire årtier været skueplads for nogle drabelige dueller.

Ved OL i 1976 i Montreal trådte tikampens første superstjerne, Bruce Jenner (nu Caitlyn Jenner), frem på scenen.

Amerikaneren satte verdensrekord på sin vej til guldmedaljen, og da hun på æresrunden fik et amerikansk flag fra en tilskuer, blev en tradition, som vi ser den dag i dag, født.

Op gennem 1980’erne blev disciplinen domineret af briten Daley Thompson, der var oppe mod et vesttysk triumvirat bestående af Jürgen Hingsen, Siegfried Wentz og Guido Kratschmer.

Det helt store opgør mellem Thompson og de tyske udfordrere stod ved OL i Los Angeles i 1984, fordi Vesttyskland sammen med en række andre lande boykottede legene i Moskva i 1980.

Hingsen havde verdensrekorden, da legene startede i Californien, men da konkurrencen var slut, havde tyskeren mistet den til Thompson, der også vandt guld.

De store vesttyske tikæmpere lykkedes aldrig med at vinde olympisk guld, og siden 1980’erne har tyskerne ikke spillet nogen større rolle i kampen om at blive verdens bedste atlet.

Ukendt mester

Tikampen er kendt som en særdeles udmarvende konkurrence, hvor deltagerne slæber sig i mål på den afsluttende 1.500- meter efter to dages slid. Det samme vil de gøre i dag på det olympiske stadion, hvor Ashton Eaton kan blive den første til at vinde olympisk guld ved to lege i træk siden Daley Thompson i 1980 og 1984.

Alligevel er Ashton Eaton forholdsvis ukendt i forhold til andre amerikanske atletikmestre – og det trods alle hans kvaliteter.

»Han er atletikkens sande ansigt, men ingen ved det, fordi han er tikæmper«, siger Tate Metcalf, der opdagede Eaton i high school, til The New Yorker.

Den primære grund til tikampens svære vilkår i en hæsblæsende medieverden er, at den ikke er skræddersyet til tv-mediet som for eksempel de korte sprinterdistancer. Alligevel er det håbet, at Ashton Eaton kan redde tikampen fra den rene obskuritet med sine resultater og umiskendelige star quality.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden