Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
David Gray/Ritzau Scanpix
Foto: David Gray/Ritzau Scanpix

Det var en skuffet Caroline Wozniacki, der måtte opgive at forsvare sin Australian Open-titel med nederlaget til Maria Sharapova i Melbourne.

Tennis
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Caroline Wozniacki tøver med svar til landsholdet

Dansk Tennis Forbund afventer profilens beslutning med hensyn til næste uges landskampe i Polen.

Tennis
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som udgangspunkt er Caroline Wozniacki udtaget til Danmarks Fed Cup-kampe i den kommende uge, men det er endnu usikkert, om hun stiller til start til turneringen i Polen fra 6. til 9. februar.

Hendes deltagelse er dog nødvendig, hvis hun skal opfylde kravene for at komme i betragtning til en plads ved OL i Tokyo i sommeren 2020. Det bekræfter sportschefen i Dansk Tennis Forbund, Jens Anker Buus Andersen.

»Man skal deltage i to Fed Cup-turneringer inden OL. Der er kun i år og næste år, så hun skal spille den her. Er Caroline ikke med i næste uge, så bliver det svært«, siger Jens Anker Buus Andersen.

Navnet giver muligheder

Netop disse krav missede Wozniacki op til OL i 2016 på grund af en skade, men ved den lejlighed fik hun dispensation til at deltage alligevel.

»Det er jo Caroline, så der kan ske alt muligt, men skal hun undgå dispensation, så skal hun spille den næste turnering«, lyder det fra sportschefen.

De første kampe spilles på onsdag, og senest tirsdag skal det endelige hold være udtaget.

»Vi afventer stadig et svar fra Carolines lejr. De kan trække den til på tirsdag, men jeg tror, at de er på trapperne«, siger Jens Anker Buus Andersen.

Caroline Wozniacki deltog senest i Australian Open, hvor hun røg ud i 3. runde.

Sygdom kan blive afgørende

Det er uvist, hvor plaget hun var af den gigtsygdom, som hun fik konstateret i sensommeren sidste år. Netop denne leddegigt er formentlig årsagen til, at Wozniacki tøver med sin beslutning om at spille Fed Cup for Danmark.

»Jeg tror, at hun vil mærke efter, hvordan hendes krop har det. Om gigten kan tillade hende at spille i en kold hal i Polen, inden hun skal til varmen. Hun er positiv, men har endnu ikke meldt ud, hvad hun kan og ikke kan. Vi er positive og håber det bedste, men vi har også fuld forståelse for de problemer, som sygdommen giver hende«, siger Jens Anker Buus Andersen.

Danmark skal i første omgang møde Polen og Rusland i næste uges turnering. Det danske hold tæller blandt andre Clara Tauson, der i sidste uge vandt Australian Open for juniorer.

Ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden