Det var et sandt eventyr, da japaneren Naomi Osaka i en alder af 20 år i 2018 tog fusen på alle tenniseksperter og strøg til tops i grand slam-turneringen US Open i New York.
Tennistalentet har overhalet dem alle: Naomi er japansk, haitiansk, amerikansk … og verdens bedsteDa hun godt fire måneder senere fulgte op med en ny triumf i Australian Open, var hun ny verdensetter og blev udråbt til de kommendes års tennisdronning.
Men det seneste halve år har ikke været nogen succeshistorie for Osaka. Hun har ikke kunnet følge op på de gode resultater, og senest måtte hun forlade Wimbledon allerede efter 1. runde.
Hun giver sig selv skylden
Nu fortæller hun åbent om de seneste måneder, som hun beskriver som »... de værste i sit liv«.
»Når tingene går den forkerte vej, giver jeg mig selv skylden 100 procent og har en tendens til at lukke mig inde, fordi jeg ikke vil belaste andre med mine tanker og problemer«, siger Naomi Osaka ifølge Reuters
Wimbledon: Kvinden, der tog en usædvanlig pause, er blevet verdens bedste»Trods jeg har været gennem de værste måneder i mit liv, har de også budt på gode øjeblikke, fordi jeg har mødt nye mennesker. Når det er sagt, kan jeg ærligt sige, at jeg ikke har haft det sjovt med at spille tennis siden januar. Det er jeg endelig kommet frem til nu, hvor jeg forsøger at genfinde glæden«.
Optimisme med til Nordamerika
Senere i august stiller hun op til titelforsvar i US Open, og i næste uge begynder forberedelser på hard court, når hun deltager i Rogers Cup i Toronto.
Hun begynder så småt at se optimistisk på fremtiden.
Tennisanalyse: Mænd holdes i jerngreb, mens kvinderne sættes fri»Jeg har lært meget om mig selv, og jeg føler, at jeg er vokset meget som person det seneste år, så jeg er virkelig spændt på at se, hvordan fremtiden ser ud både på og uden for banen«, siger japaneren, der netop nu er nr. 2 på verdensranglisten efter australske Ashleigh Barty.
21-årige Osaka har dog ikke erobret hverken en titel eller en finaleplads siden triumfen ved Australian Open.
Ritzau
fortsæt med at læse




























