0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tony O'brien/Ritzau Scanpix
Foto: Tony O'brien/Ritzau Scanpix

Succes og deraf følgende forventninger hos sig selv og andre er blevet en hård modstander for det japanske stortalent Naomi Osaka.

Tennis
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tenniskomet i krise: De seneste måneder har været de værste i mit liv

Japanske Naomi Osaka fortæller, at hun ikke har nydt at spille tennis siden triumfen i Australian Open i januar.

Tennis
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var et sandt eventyr, da japaneren Naomi Osaka i en alder af 20 år i 2018 tog fusen på alle tenniseksperter og strøg til tops i grand slam-turneringen US Open i New York.

Da hun godt fire måneder senere fulgte op med en ny triumf i Australian Open, var hun ny verdensetter og blev udråbt til de kommendes års tennisdronning.

Men det seneste halve år har ikke været nogen succeshistorie for Osaka. Hun har ikke kunnet følge op på de gode resultater, og senest måtte hun forlade Wimbledon allerede efter 1. runde.

Hun giver sig selv skylden

Nu fortæller hun åbent om de seneste måneder, som hun beskriver som »... de værste i sit liv«.

»Når tingene går den forkerte vej, giver jeg mig selv skylden 100 procent og har en tendens til at lukke mig inde, fordi jeg ikke vil belaste andre med mine tanker og problemer«, siger Naomi Osaka ifølge Reuters

»Trods jeg har været gennem de værste måneder i mit liv, har de også budt på gode øjeblikke, fordi jeg har mødt nye mennesker. Når det er sagt, kan jeg ærligt sige, at jeg ikke har haft det sjovt med at spille tennis siden januar. Det er jeg endelig kommet frem til nu, hvor jeg forsøger at genfinde glæden«.

Optimisme med til Nordamerika

Senere i august stiller hun op til titelforsvar i US Open, og i næste uge begynder forberedelser på hard court, når hun deltager i Rogers Cup i Toronto.

Hun begynder så småt at se optimistisk på fremtiden.

»Jeg har lært meget om mig selv, og jeg føler, at jeg er vokset meget som person det seneste år, så jeg er virkelig spændt på at se, hvordan fremtiden ser ud både på og uden for banen«, siger japaneren, der netop nu er nr. 2 på verdensranglisten efter australske Ashleigh Barty.

21-årige Osaka har dog ikke erobret hverken en titel eller en finaleplads siden triumfen ved Australian Open.

Ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden