Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Diplomati. Ruslands ambassadør, Mikhail Vanin, er uddannet jurist og kom til Danmark i 2012.
Foto: Den russiske ambassade

Diplomati. Ruslands ambassadør, Mikhail Vanin, er uddannet jurist og kom til Danmark i 2012.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ruslands ambassadør: »Vi kommer ikke ind i jeres baggård, så kom ikke ind i vores«

USA skal holde sig væk fra Østersøen og ikke skabe kritiske situationer. Det siger Ruslands ambassadør, som er bekymret for situationen, mens han er glad for det russisk-danske forhold i Arktis - bare Nato holder sig væk.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rusland er rutinemæssigt den store skurk i international politik, og FN’s rolle er overset. Vesten og Danmark fokuserer på Nato og EU som verdens omdrejningspunkt og ødelægger forholdet til Rusland med blandt andet økonomiske straffeaktioner.

Sådan ser Vestens verdensopfattelse ud fra Moskva, der oplever en bølge af ’Ruslands-bashing’, og ambassadør Peter Taksøe-Jensens udspil til Danmarks kommende udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er blot et sidste led i den udvikling.

I udenrigsgranskerens 128-sider lange rapport nævnes Rusland 141 gange – og ikke for det gode. Kun når fokus er på forholdene i Arktis er tonen afdæmpet, mener Ruslands ambassadør i København.

Det vil være en katastrofe, hvis Nato bliver et 'nyt medlem' af Arktisk Råd.

Mere om det senere. Først giver vi ordet til ambassadøren, Mikhail Vanin, som har haft nok at gøre med at nærstudere Taksøe-Jensens værk.

»Vi har læst rapporten med interesse, og vi har læst den grundigt. Mit generelle indtryk er, at hele rapportens tilgang til verden, tager afsæt i et Nato- og EU-perspektiv. Hele verden – ja nærmest hele universet – cirkler rundt om Nato og EU. Vi mener, at FN’s rolle – denne virkelig universale organisation – er stærkt nedgraderet og fremstilles som noget perifert i international politik. Det er en alt for forsimplet tilgang til en verden, hvor der findes et langt mere sofistikeret internationalt system«, forklarer Mikhail Vanin.

Under interviewet i ambassadens stilfulde samtaleværelse er han afslappet og periodisk lattermild, men også fokuseret

»Vi er helt uenige i, at Rusland skulle være den mest alvorlige trussel mod verden og den største trussel mod Europa og europæerne. Det fremstilles nærmest, som om det er russerne og ikke jihadisterne, der dræber indbyggere i de europæiske hovedstæder. Men hvem er den reelle trussel, hvad er den reelle trussel, hvorfor ikke kalde en spade en spade?«.

’Fredens Hav’ er i oprør

Rapporten konkluderer i klart sprog, at Østersøen og de tre baltiske stater må forventes at blive et område med stærk friktion mellem Rusland og Nato, fordi Rusland bruger sin militære magt til – som der står i rapporten – provokationer og manifestationer?

»Det er en fundamental fejltagelse – helt og aldeles en fejltagelse, det er det korte svar«.

»Efter Sovjetunionens kollaps har Ruslands relationer med naboerne i området været fredelige. I 25 år har Rusland aldrig haft nogen form for fjendtlige intentioner som at erobre og besætte de baltiske lande for at ændre deres valg«.

Efter Sovjetunionens kollaps har Ruslands relationer med naboerne i området været fredelige

Ambassadøren peger på, at den geopolitiske situation i Europa er ændret fundamentalt i forhold til tiden efter Sovjets sammenbrud.

»De østeuropæiske tidligere medlemmer af Warszawapagten skulle ikke blive Nato-medlemslande. Der var intet behov for nye skillelinjer i Europa. Der var en fælles forståelse af, at der ikke skulle skabes nye skillelinjer «.

»Hvad der siden skete, ved vi alle. Nato blev ved med ekspandere, og land efter land blev medlem. Denne stadig voksende Nato-klub bevægede sig ikke i en anden retning, den bevægede sig kun mod øst. Der blev skabt nye skillelinjer i Europa«.

Tilbage til risikoen for farlige misforståelser, når f.eks. russiske fly flyver kritisk tæt på amerikanske flådefartøjer i Østersøen. Kan der opstå misforståelser, så det kan eskalere til en konflikt?

»Rusland kan naturligvis ikke lide, at amerikanske og andre ikke-baltiske krigsskibe sejler tæt på vores territorium eller tæt på vore flådebaser. Det gør vi jo ikke i Atlanterhavet eller Stillehavet. Vi sejler ikke på den måde tæt på amerikanske flådebaser. Den russiske reaktion er et signal om, at de ikke skal komme her, det er ikke deres farvand. Vi kommer ikke ind i jeres baggård, så kom ikke ind i vores«.

Så det er amerikanerne, der skaber disse kritiske situationer?

»De fremprovokerer den slags. Vi er ikke tæt på deres baser, og vi ønsker ikke at se dem tæt på vore flådebaser«.

Deler De frygten for, at noget kan gå galt?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ambassadøren sukker lidt. »Jeg regner med, at begge sider er professionelle, og at de forstår disse professionelle signaler.

Men der er jo også adskillige tilfælde af, at russiske fly har været meget tæt på at krænke også dansk luftrum?

»Danmark, Polen, Rusland ... vi er lande i Østersø-regionen, vi hører hjemme her, og Østersøen er et ret lille farvand, om end vores fly altid er i internationalt luftrum, og vores skibe altid sejler i internationalt farvand. Vi går ikke ind i andre landes farvande eller luftrum. Men det her er vores fælles hav«.

Der er også kritik af, at de russiske fly flyver ’skjult’ – uden at have tændt for deres såkaldte transpondere?

»Det gælder fly fra mange lande, den metode bruger mange, og det gør amerikanerne også ved disse flyvninger med risiko for, at der kan ske noget tilsvarende«.

Samtale vil gavne afspænding

Der har været tilfælde, hvor russiske militærfly var tæt på et SAS-passagerfly ved København. Hvad gør Rusland for at undgå den slags?

»Vi må tale sammen om det med de berørte lande, så vi kan forebygge, at den slags ting opstår. Men den episode for 2-3 år siden blev blæst op af medierne. Selv piloterne sagde, at det ikke var noget særligt. Det er måske ikke særlig hensigtsmæssigt, at den slags sker – men det var ikke noget særlig ekstraordinært«.

Rusland kan naturligvis ikke lide, at amerikanske og andre ikke-baltiske krigsskibe sejler tæt på vores territorium

De danske myndigheder mente da også, at det var en kritisk episode?

»Det var det ikke. Det russiske fly var ganske langt fra det passagerfly«.

For den voldsomt bekymrede ambassadør er Taksøe-Jensen-rapportens afsnit om forholdet i Arktis eneste nogenlunde beroligende punkt.

»Jeg er enig i vurderingen af, at samarbejdet mellem de arktiske stater og mellem Rusland og Danmark er godt. Vi konsulterer systematisk hinanden om arktiske udfordringer, spørgsmål, projekter og så videre – begge lande anser denne region som et sted med fremtidigt samarbejde inden for videnskab, redningsoperationer, oliespild og så videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er der alligevel risiko for, at den overordnede spænding mellem landene kan smitte af på Arktis?

»Det er en fælles forståelse mellem alle arktiske stater og regeringer, at vores ... uenigheder i mange andre internationale problemer ikke bør påvirke vores samarbejde i Arktis. Vi ønsker at holde Arktis helt uden for vores skænderier i andre internationale problemer«.

Indtil nu har Nato ikke spillet en rolle i Arktis?

»Det er også bedre, at de holder sig så langt som muligt fra Arktis. Lad os ikke ødelægge situationen og skabe et nyt Irak, Libyen eller andet i Arktis. Jeg vil også gerne bede jer om ikke at deltage i det. Det vil være en katastrofe, hvis Nato bliver et ’nyt medlem’ af Arktisk Råd.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden