Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Irerne var først med nationalt rygeforbud

Foto: AP
Foto: AP

Fra midnat blev det ulovligt at ryge på stort set alle irske arbejdspladser, offentlige rum og offentlige transportmidler, ja sågar pubber og restauranter. Bøder for at overtræde forbuddene kan gå op til 3000 euro - omkring 22.500 kr. I New York og Californien er der lignende forbud, men det irske forbud er det første på nationalt plan, skriver Ritzau. »Jeg er sikker på, at dette vil skabe sundhed - ikke kun for en periode, men for fremtidige generationer, som gudskelov aldrig vil erfare, hvordan det var at arbejde i miljø fyldt med røg«, sagde premierminister Bertie Ahern, da forbuddet blev indført. Meningsmålinger har løbende vist, at et flertal i befolkningen støtter forbuddet, og regeringen siger, at selv 40 pct. af rygerne bakker det op. Frygter at miste kunder Andre ser forbuddet som dårligt gennemtænkt og umuligt at håndhæve. En forening af pubejere, VFI, der har 6000 medlemmer, forudser, at indehaverne vil komme til at stå over for modstræbende og måske halvfulde kunder, der nægter at respektere de ophængte skilte om rygeforbud. Og de frygter, at deres omsætning vil falde markant, og at mange af deres faste kunder vil søge mere privat selskabelighed, hvor det er op til dem selv, om de vil ryge.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her