Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Kinesiske virksomheder planlægger ifølge ny rapport at opføre så mange nye kulkraftværker, at det vil blive umuligt at nå FN's klimamål.
Foto: Claus Blok Thomsen

Kinesiske virksomheder planlægger ifølge ny rapport at opføre så mange nye kulkraftværker, at det vil blive umuligt at nå FN's klimamål.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rapport: Kinesiske virksomheder vil opføre hundredvis af nye kulkraftværker

Tysk miljøorganisation kritiserer Kinas klimaindsats, mens andre organisationer ser mere positivt på Kinas rolle i klimakampen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kina har de seneste år markedsført sig selv som en aktiv spiller i den globale kamp mod klimaforandringer, men en ny rapport fra den tyske miljøorganisation Urgewald stiller spørgsmålstegn ved, om det billede holder.
På baggrund af avisartikler og andre offentligt tilgængelige informationer er organisationen nået frem til, at de 120 største udviklere af kulkraftværker i verden samlet planlægger at bygge 1.600 nye kulkraftværker i 62 forskellige lande.

Heraf vil kinesiske selskaber stå bag etableringen af op mod halvdelen af de nye værker, konkluderer Urgewald i en mail til Politiken, hvor miljøorganisationen har lavet en særskilt gennemgang af sit talmateriale.

Selv om kun 13 procent af de værker, som kinesiske selskaber vil opføre, står til at blive bygget uden for Kinas grænser, peger Urgewald på, at det bl. a. vil ske i lande som Pakistan og Egypten, der ikke hidtil har haft kulkraftværker.

Ifølge Urgweald skal et kulkraftværk have en levetid på mindst 40 år for at være rentabel, hvilket betyder, at det vil være meget svært for regeringer at gå væk fra kulkraft, når først værkerne er blevet opført.
Derfor finder Urgewald det stærkt kritisabelt at opføre kulkraftværker i lande, der hidtil har benyttet sig af andre energiformer.

Kul er den store miljøsynder

Kulforbrænding er en af de største årsager til de globale klimaforandringer, og Urgewald konkluderer, at det vil blive umuligt at nå målene om at holde den globale opvarmning nede, hvis de 1.600 nye værker bliver opført.

Derfor opfordrer den tyske miljøorganisation til, at banker og investorer holder op med at understøtte de virksomheder, som står bag opførelsen af de nye kulkraftværker.
Den opfordring bliver delt af flere store miljøorganisationer, der til gengæld mener, at det ikke er rimeligt at komme med en generel kritik af den kinesiske regerings indsats på miljøområdet.

Selv om Urgewald i sin rapport nævner, at den kinesiske regering i januar aflyste opførelsen af 104 nye kulkraftværker, mener Lauri Myllyvirta fra den kinesiske afdeling af miljøorganisationen Greenpeace, at Urgewalds rapport er for dyster.

Han peger på, at den kinesiske regering er opsat på at bekæmpe de store forureningsproblemer internt i Kina, og at mange af de planer, der tidligere er blevet annonceret om opførelse af nye kulkraftværker, er blevet sat i stå, men alligevel tæller med i det talmateriale, som Urgewald har benyttet.

Derudover mener han ikke, at kinesiske virksomheders planer om at opføre kulkraftværker i andre lande indikerer en manglende vilje fra den kinesiske regering til at tage klimaproblemerne alvorligt.

»Der er ingen tvivl om, at det er dybt problematisk at etablere kulkraft i lande, der ikke tidligere har haft denne stærkt forurenende energiform, men det her viser først og fremmest, at Kina er et kompliceret land med mange forskellige aktører«, siger Lauri Myllyvirta og fremhæver, at Kina samtidig er en førende producent af solcellesystemer og andre former for ren energi.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce


Samme vurdering har John Nordbo, der er klima- og miljøchef i den danske afdeling af Verdensnaturfonden WWF.
»Kina udgør et stort system med meget inerti, og jeg tror ikke, at den kinesiske ledelse er nået til at få fokus på kinesiske virksomheders planer om at opføre kulkraftværker i andre lande«, siger han, men er ikke desto mindre enig i, at det er stærkt problematisk.

Ifølge John Nordbo er Urgewalds rapport udtryk for, at der er ved at brede sig en større erkendelse af, at det er nødvendigt at skride ind over for de virksomheder, som står bag opførelsen af nye kulkraftværker - specielt i lande, der ikke hidtil har haft kulkraft.

Han peger på, at finansieringen af fossil brændstofproduktion vil være en del af den diskussion, som kommer op på denne uges G20-møde i Tyskland.

Det bliver samtidig understreget af en ny rapport udarbejdet af en stribe miljøorganisationer, som ifølge avisen The Guardian konkluderer, at G20-landene bruger fire gange så meget offentlig finansiering på fossile brændstoffer som vedvarende energi. Finansieringen sker bl. a. gennem statsfinansierede lån og forskellige tilskudsordninger.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden