Kinesiske virksomheder planlægger ifølge ny rapport at opføre så mange nye kulkraftværker, at det vil blive umuligt at nå FN's klimamål.
Foto: Claus Blok Thomsen

Kinesiske virksomheder planlægger ifølge ny rapport at opføre så mange nye kulkraftværker, at det vil blive umuligt at nå FN's klimamål.

Internationalt

Rapport: Kinesiske virksomheder vil opføre hundredvis af nye kulkraftværker

Tysk miljøorganisation kritiserer Kinas klimaindsats, mens andre organisationer ser mere positivt på Kinas rolle i klimakampen.

Internationalt

Kina har de seneste år markedsført sig selv som en aktiv spiller i den globale kamp mod klimaforandringer, men en ny rapport fra den tyske miljøorganisation Urgewald stiller spørgsmålstegn ved, om det billede holder.
På baggrund af avisartikler og andre offentligt tilgængelige informationer er organisationen nået frem til, at de 120 største udviklere af kulkraftværker i verden samlet planlægger at bygge 1.600 nye kulkraftværker i 62 forskellige lande.

Heraf vil kinesiske selskaber stå bag etableringen af op mod halvdelen af de nye værker, konkluderer Urgewald i en mail til Politiken, hvor miljøorganisationen har lavet en særskilt gennemgang af sit talmateriale.

Selv om kun 13 procent af de værker, som kinesiske selskaber vil opføre, står til at blive bygget uden for Kinas grænser, peger Urgewald på, at det bl. a. vil ske i lande som Pakistan og Egypten, der ikke hidtil har haft kulkraftværker.

Ifølge Urgweald skal et kulkraftværk have en levetid på mindst 40 år for at være rentabel, hvilket betyder, at det vil være meget svært for regeringer at gå væk fra kulkraft, når først værkerne er blevet opført.
Derfor finder Urgewald det stærkt kritisabelt at opføre kulkraftværker i lande, der hidtil har benyttet sig af andre energiformer.

Kul er den store miljøsynder

Kulforbrænding er en af de største årsager til de globale klimaforandringer, og Urgewald konkluderer, at det vil blive umuligt at nå målene om at holde den globale opvarmning nede, hvis de 1.600 nye værker bliver opført.

Derfor opfordrer den tyske miljøorganisation til, at banker og investorer holder op med at understøtte de virksomheder, som står bag opførelsen af de nye kulkraftværker.
Den opfordring bliver delt af flere store miljøorganisationer, der til gengæld mener, at det ikke er rimeligt at komme med en generel kritik af den kinesiske regerings indsats på miljøområdet.

Selv om Urgewald i sin rapport nævner, at den kinesiske regering i januar aflyste opførelsen af 104 nye kulkraftværker, mener Lauri Myllyvirta fra den kinesiske afdeling af miljøorganisationen Greenpeace, at Urgewalds rapport er for dyster.

Han peger på, at den kinesiske regering er opsat på at bekæmpe de store forureningsproblemer internt i Kina, og at mange af de planer, der tidligere er blevet annonceret om opførelse af nye kulkraftværker, er blevet sat i stå, men alligevel tæller med i det talmateriale, som Urgewald har benyttet.

Derudover mener han ikke, at kinesiske virksomheders planer om at opføre kulkraftværker i andre lande indikerer en manglende vilje fra den kinesiske regering til at tage klimaproblemerne alvorligt.

»Der er ingen tvivl om, at det er dybt problematisk at etablere kulkraft i lande, der ikke tidligere har haft denne stærkt forurenende energiform, men det her viser først og fremmest, at Kina er et kompliceret land med mange forskellige aktører«, siger Lauri Myllyvirta og fremhæver, at Kina samtidig er en førende producent af solcellesystemer og andre former for ren energi.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce


Samme vurdering har John Nordbo, der er klima- og miljøchef i den danske afdeling af Verdensnaturfonden WWF.
»Kina udgør et stort system med meget inerti, og jeg tror ikke, at den kinesiske ledelse er nået til at få fokus på kinesiske virksomheders planer om at opføre kulkraftværker i andre lande«, siger han, men er ikke desto mindre enig i, at det er stærkt problematisk.

Ifølge John Nordbo er Urgewalds rapport udtryk for, at der er ved at brede sig en større erkendelse af, at det er nødvendigt at skride ind over for de virksomheder, som står bag opførelsen af nye kulkraftværker - specielt i lande, der ikke hidtil har haft kulkraft.

Han peger på, at finansieringen af fossil brændstofproduktion vil være en del af den diskussion, som kommer op på denne uges G20-møde i Tyskland.

Det bliver samtidig understreget af en ny rapport udarbejdet af en stribe miljøorganisationer, som ifølge avisen The Guardian konkluderer, at G20-landene bruger fire gange så meget offentlig finansiering på fossile brændstoffer som vedvarende energi. Finansieringen sker bl. a. gennem statsfinansierede lån og forskellige tilskudsordninger.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce