0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske soldater i Estland skal aktiveres mod kedsomhed, så de ikke laver ballade

Det kan blive et kedeligt halvt år for de 200 danske soldater i Estland, skriver forsvaret i et brief forud for udsendelsen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Konstabler, der keder sig, gør dumme ting.

Ordsproget er alment kendt i forsvaret og dækker over, at man som sergent eller officer skal sørge for at holde sine folk aktiveret.

Ellers ender man med ødelagt udrustning og soldater med brækkede arme og ben.

Selv om det mest af alt leder tankerne hen på en flok uvorne knægte i skolegården, så har forsvaret tilsyneladende haft ordene i baghovedet forud for udsendelsen af 200 danske soldater til Estland 10. januar.

Her skal de i seks måneder være en del af Nato’s enhanced Forward Presence-styrke (eFP), der skal markere alliancens tilstedeværelse og afskrække russiske aggressioner.

Og i et offentligt brief om styrken, som Forsvarsakademiet udsendte 19. december, nævnes netop kedsomhed blandt soldaterne som en af de forventede hovedudfordringer ved den kommende mission.

»På det helt lavpraktiske plan kan det blive en udfordring at holde de indsatte styrker aktiveret«, står der blandt andet.

Det er et grundvilkår for en soldat, at der er ventetid og kedsomhed

Ifølge Jens Ringsmose, der er medforfatter til briefet og chef for Institut for Militære Operationer, er den væsentligste forskel fra tidligere missioner som Balkan, Irak og Afghanistan, at vi var til stede for aktivt at ændre situationen. Bekæmpe oprørere eller forhindre, at de stridende parter angriber hinanden.

I Estland skal danske soldater bare være til stede.

»Det er et grundvilkår for en soldat, at der er ventetid og kedsomhed. Men her er chancen for hårde militære operationer næsten ikkeeksisterende. Så for at soldaterne ikke bare kommer til at sidde og kede sig på en kaserne langt hjemmefra i et halvt år, er man fra forsvaret meget optaget af, af der er meningsfyldte aktiviteter at sætte dem til«, siger Jens Ringsmose.

Han siger, at det eksempelvis kan være militær uddannelse, undervisning i forskellige våbensystemer eller mulighed for at tage kørekort. Og så forudser han, at soldaterne kommer til at tilbringe rigtig meget tid på øvelse i de estiske skove.

Men hvorfor er det overhovedet et problem, at de keder sig?

»Det er et spørgsmål om sårbarhed. For når så mange, hovedsageligt unge mænd, keder sig, kan de komme til at lave dumme ting. De går måske ud og drikker lidt for mange øl, laver ballade og er sammen med de lokale piger«, siger Jens Ringsmose.

Dette kan udnyttes af russerne i propagandaøjemed, hvilket er set før. I det her tilfælde er det ikke usandsynligt, da der er et stort russisk mindretal i Estland.

»Man kan forestille sig, hvordan det ville se ud, hvis der spredte sig videoer af danske soldater i værtshusslagsmål med de lokale. Eller historier om soldater, der er havnet i problematiske forhold til russiske piger fra området«, siger han.

I skriver i briefet, at forsvaret har gjort sig betydelige anstrengelser for at forberede soldaterne på dette. Hvordan har de det?

»Man sørget for, at soldaterne har en forståelse for, at modstanderen kan udnytte det her. Hvilket betyder, at deres handlinger kan have konsekvenser for andre end dem selv. Dernæst er der med garanti specifikke regler for, hvor mange øl de må drikke, hvis de går ud«, siger Jens Ringsmose.

Annonce

Lejrkuller

Hos Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), fagforeningen for hærens menige personel, anerkender formand Flemming Vinter udfordringen.

»Begrebet lejrkuller er jo ikke opstået ud af ingenting. Og det er klart, at seks måneder, hvor der ikke sker noget, er lang tid. Derfor skal der skabes meningsfulde aktiviteter for soldaterne, der ikke bare går ud på at skifte vand i vandpytterne«, siger han.

HKKF har forgæves foreslået, at soldaterne kun skal være afsted i fire måneder ad gangen, fordi det ville være mere overskueligt for den enkelte. Dermed slap forsvaret også for at sende soldaterne hjem på tre ugers orlov, som de har krav på, når de er udstationeret i seks måneder.

Flemming Vinter er dog ikke bekymret for, at grupper af rastløse danske soldater vil drikke sig fulde og lave spektakel i lokalområdet. I løbet af de sidste 25 år har der været påfaldende få skandaler fra missionsområder, der involverede danske soldater, mener han.

»Altså, de får jo lov til at forlade lejren og gå ned i byen, så det kan ikke udelukkes. Men der vil blive slået meget hårdt ned på ballade, og du har ikke lyst til at være den, som ledelsen bruger til at statuere et eksempel. Det kommer bestemt ikke til at være karrierefremmende«, siger Flemming Vinter.

Læs mere:

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.