0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Jerntæppet faldt, men nu bygger vi grænsehegn som aldrig før

Når Trump taler om en grænsemur mod Mexico, følger han blot tidens trend. Siden 1990’erne er grænsemure og -hegn blevet normale også i demokratiske lande.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis nogen forestillede sig, at Berlin-murens fald og den kolde krigs afslutning i 1989 indvarslede en åben og grænseløs verden, hvor mennesker kunne rejse frit, kunne de dårligt tage mere fejl.

I stedet er antallet af grænsehegn og grænsemure mellem lande vokset eksplosivt. I 1989 var der 17 mure eller hegn. Sidste år var der 75 opførte eller planlagte barrierer ifølge en optælling, som en af verdens førende forskere på området, Élisabeth Vallet fra University of Quebec i Canada, sammen med kolleger har lavet.

Opgjort på en anden måde: 76 lande har i dag et hegn eller en mur på en del af sin grænse. Det er cirka 40 procent af FN-landene. Der bygges barrierer som aldrig før, og det sker over det meste af verden.

Hvor det tidligere i høj grad var diktatorer, der byggede mure og hegn, er det siden 1990’erne blevet normen, også i demokratiske lande, forklarer Vallet. Spanien byggede fra 1993 hegn om sine enklaver Ceuta og Melilla i Nordafrika. USA byggede hegn mod Mexico, Israel byggede mod sine naboer, og senest kom hegnene tilbage til Europa.

»At være autoritær har måske været afgørende på et tidspunkt, men det er det ikke mere. Det handler mere om, hvordan frygt bliver instrumentaliseret lokalt i en global verden«, siger Élisabeth Vallet.

Den canadiske forsker og hendes kolleger konkluderer, at mure og hegn grundlæggende er en modreaktion på globaliseringens grænseoverskridende karakter, som fra tid til anden får ny næring af voldsomme begivenheder som terrorangrebet på USA 11. september 2001, det arabiske forår i 2010-2011 og strømmen af migranter mod Europa i 2015.

I Europa blev Schengen-samarbejdet skabt sidst i 1980’erne for at fjerne grænsekontrollen mellem Europas lande. De seneste år er mange hegn skudt op rundt om EU for at holde migranter ude, men også mellem EU-lande som Østrig og Italien og Ungarn og Rumænien. Udviklingen nåede Norden i 2016, da Norge byggede et mindre hegn på grænsen til Rusland.

Politisk handlekraft

Mure og hegn har en dobbelt symbolik, som mange politikere gerne griber til, påpeger Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet.

»At bygge en mur er perfekt for en politiker, fordi muren både minder befolkningen om, at der er et problem, og samtidig viser dem, at politikeren gør noget ved problemet«, siger Ole Wæver.

Ifølge Élisabeth Vallet er barriererne et udtryk for sammenbrud for princippet om internationalt samarbejde og en bevægelse hen imod ’lokalisme’ og ’nativisme’, hvor politik i høj grad defineres ud fra identitet som et ’os’ mod ’dem’.

Det handler mere om, hvordan frygt bliver instrumentaliseret lokalt i en global verden

Det er uklart og omstridt, hvorvidt mure og hegn virker efter den erklærede hensigt. Det lykkedes – med undtagelser – for Østlandene at lukke deres befolkninger inde under den kolde krig. Og strømmen af immigranter til Europa er faldet.

Élisabeth Vallet tror dog ikke, at barrierer virker på længere sigt. Folk ændrer rejserute og tvinges til at tænke nyt, men presset vil bare vokse, mener hun.

Overordnet set er den nordlige del af jordkloden ved at bygge barrierer for at holde den sydlige del på afstand, men trangen til at nå frem til Norden vil være stærkere end nogen mur, vurderer forskeren. Alligevel forudser Élisabeth Vallet, at byggeriet vil fortsætte. Indtil der måtte komme et globalt paradigmeskifte. Det skal være et chok til systemet på størrelse med Berlin-murens fald, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts