0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

De fire M'er har gjort Kina til Danmarks 6. største eksportmarked

Det er en sværvægter med stor betydning for dansk økonomi, som Danmark risikerer at lægge sig ud med, hvis vi officielt kritiserer Kinas behandling af muslimsk mindretal.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jan Grarup
Foto: Jan Grarup

Kineserne har i modsætning til danskerne smag for grisetæer, -ører og -haler.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarks eksport til Kina er næsten tredoblet siden 2005, og det store land mod øst er dermed rykket op på en sjetteplads på listen over lande, som danske virksomheder eksporterer mest til. Med eksport for 65 milliarder kroner i 2017 til Kina er verdens største land kun overgået af de traditionelt set største handelspartnere for Danmark, nemlig Tyskland, USA, Sverige, Storbritannien og Norge.

»Kina har i dansk eksport været en fremadstormende nation med tocifrede vækstrater i en lang periode, og Kina har potentialet til at rykke endnu længere op på listen i løbet af en årrække. Udviklingen og væksten i landet er tordnende høj«, vurderer chefanalytiker Allan Sørensen fra Dansk Industri.

Dermed er det altså et af de vigtigste eksportlande for danske virksomheder, som Danmark lægger sig ud med, såfremt der fra dansk side kommer en officiel kritik af kinesiske myndigheders behandling af det muslimske mindretal i landets nordvestlige Xinjiang-region. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er den danske ambassadør i Kina, Carsten Damsgaard, således en af 15 ambassadører, der har skrevet et udkast til et kritisk brev til chefen for det kommunistiske parti i regionen.

Politiken har forsøgt at få Udenrigsministeriet til at kommentere brevet, men har i skrivende stund ikke modtaget svar. Men en talsperson fra det kinesiske udenrigsministerium lægger ikke skjul på, at kritik ikke er velkommen. Hua Chunying understreger, at hun ikke har set brevet, men konstaterer, at »vi vil stærkt modsætte os ondsindede og ensidige forsøg på at blande sig i forhold for vores lokalregeringer eller overilet at kritisere Kina for dets interne forhold«.

Stress er i vækst

Der er ingen tvivl om, at det vil være et hårdt slag for Danmark, hvis Kina finder på at sætte forhindringer i vejen for den danske eksport til landet.

»Det siger sig selv, fordi Kina er et fremadstormende marked for danske virksomheder«, siger Allan Sørensen fra Dansk Industri.

Danmark eksporterer især mad, medicin, maskiner og mink til Kina - de fire M'er så at sige. Inden for madvarer er det kødprodukter, som danske virksomheder, navnlig Danish Crown, eksporterer til Kina. Blandt andet griseører og grisetæer er populære i Kina, mens de i Danmark betegnes som affaldsprodukter.

Eksport af medicin er inde i en rivende udvikling, som sker i takt med, at velstanden i vokser i Kina, hvor de 20 procent mest velhavende nu har en købekraft og et velfærdsniveau, som