Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Rahmat Gul/AP
Foto: Rahmat Gul/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To er dræbt under oprørsangreb på ministerier i Kabul

Oprøre trænger ind i regeringsbygninger i Afghanistans hovedstad. Der er taget gidsler, men 200 er undsluppet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En bilbombe er juleaftensdag eksploderet i regeringskvarteret i Afghanistans hovedstad, Kabul, og et antal oprørere har stormet stedet.

De bevæbnede mænd er trængt ind på grunden, hvor to ministerier ligger. Bilbomben blev detoneret ved indgangen.

Ifølge den afghanske hær er to af angriberne dræbt. Det er lykkedes at få 200 ansatte i den ene af bygningerne ud, oplyser en talsmand for indenrigsministeriet.

»Der holdes stadig nogle gidsler hos fjenden, og en oprydningsoperation er i gang«, fortæller han midt på eftermiddagen dansk tid.

Mindst fire personer er meldt såret. En har brækket flere knogler, efter at han sprang ud fra tredje sal for at slippe væk fra angriberne. To af dem er kvæstet af knust glas.

Ingen har taget skylden

Ingen har umiddelbart taget skylden for angrebet.

Der udspillede sig skudkampe, umiddelbart efter at bilbomben eksploderede. Her lød så endnu en eksplosion.

Et par timer senere stiger sort røg op fra de to ministerier, og to militærhelikoptere hænger over stedet.

Journalister, der befinder sig i nærheden, fortæller, at der i de forløbne timer har lydt adskillige eksplosioner

»De skyder også mod NDS' område tæt ved«, fortæller en medarbejder, der har haft held til slippe ud.

NDS er den afghanske efterretningstjeneste.

Turbulente dage i Afghanistan

Angrebet kommer efter nogle turbulente dage i Afghanistan.

En amerikansk embedsmand fortalte i den forgangne uge AFP, at præsident Donald Trump har besluttet at trække 'groft sagt halvdelen' af de amerikanske soldater i Afghanistan hjem. En række andre medier har kunnet fortælle den samme historie.

Det er en oplysning, der har forbløffet udenlandske diplomater og folk i den afghanske regering.

Der er for øjeblikket cirka 14.000 amerikanske soldater i landet.

Det igangværende angreb kommer, dagen efter at præsident Ashraf Ghani har udpeget to ministre. De er kendt for at være kompromisløse over for oprørerne i Taliban og Pakistan.

Det er Amrullah Saleh, der skal lede indenrigsministeriet. Forsvarsministeriet overtages af Assadullah Khaled.

ritzau

Annonce

    C40 - byernes klimatopmøde i København

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden