Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Forsinket. før jul blev Nord Stream 2 konsortiet færdige med at lægge gasrør fra Tyskland mod Rusland fra den tyske side.  nu er den del af arbejdet gået i stå, fordi Danmark endnu ikke har godkendt de russiske ansøgninger.
Foto: Peter Hove Olesen

Forsinket. før jul blev Nord Stream 2 konsortiet færdige med at lægge gasrør fra Tyskland mod Rusland fra den tyske side. nu er den del af arbejdet gået i stå, fordi Danmark endnu ikke har godkendt de russiske ansøgninger.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark fik ikke sin vilje: Nord Stream 2-gasledningen får grønt lys fra EU

Et højspændt forhandlingsforløb om reglerne for Nord Stream 2-gasledningen fra Rusland til Tyskland er endt med et kompromis. EU vil ikke bremse den omdiskuterede ledning, men Tyskland skal opfylde en række krav fra EU. Dermed stiger presset på Danmark får at godkende gasrørenes vej rundt om Bornholm.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På kanten af et sjældent nederlag for Tyskland i EU medlemslandene med stemmerne 27 mod 1 (Bulgarien) vedtaget nye retningslinjer for gasforsyningen til EU fra især Rusland. Aftalen betyder, at det mere end 60 milliarder kroner dyre Nord Stream 2 projekt gennem Østersøen ikke bliver stoppet af EU, tilgengæld skal EU-kommissionen godkender den præcise gasaftale mellem Tyskland og Rusland.

Et stop for gasledningen har ellers været et af USA’s vigtigste krav til de europæiske samarbejdspartnere, et krav som Danmark har bakket op om ved ikke umiddelbart at tillade gasledningen gennem dansk territorialfarvand. Danmark er det eneste EU-land, som dermed har kunnet stoppe det tysk-russiske projekt.

For at sikre færdiggørelsen af Nord Stream 2 har Tyskland accepteret, at aftalerne omkring det tysk-russiske projekt skal leve op til en række principper i EU’s Gasdirektiv, der gælder for gasledninger internt i EU. For at hindre monopoler, sikrer EU-reglerne blandt andet, at det principielt ikke må være det samme selskab, der ejer rørledningen, og som eksporterer gassen. Der skal også være adgang for andre gasproducenter til at bruge gasledningen.

Aftalen er dog ikke endeligt vedtaget, før Europaparlament har godkendt den i næste uge. I parlamentet er der udbredt modstand mod Nord Stream 2, både fordi EU’s afhængighed af russisk energi bliver større, og fordi mere naturgas kan bremse grøn energi, derfor kan aftalen blive stemt ned.

Fransk oprør mod Tyskland

Forhandlingerne blandt EU’s medlemslande og EU-Kommissionen har stået i stampe i lang tid, men aftalen kom på plads, da Frankrig torsdag overraskende truede med at gå imod det tyske ønske om grønt lys for gasledningen. Billige og stabile gasforsyninger fra Nord Stream 2 anses for afgørende for store dele af den tyske og centraleuropæiske storindustri i mange år fremover, mens Europa gradvis udfaser kul og anden ’sort energi’. Den nye franske modstand, fik tyskerne til fredag at komme med et kompromisforslag, der er udtryk for et absolut minimum for, hvad tyskerne kan acceptere.

På et pressemøde senere fredag sagde den tyske kansler Angela Merkel, at »vi kun nåede aftalen, fordi Frankrig og Tyskland har arbejdet tæt sammen«. Samtidig understregede den franske regering, at »der ikke er nogen krise mellem Frankrig og Tyskland«.

Bag de høflige forsikringer ligger, at Frankrig altså til sidst skiftede position og ikke længere bakkede op om Tysklands forsøg på at samle et blokerende mindretal imod EU regulering af Nord Stream 2 og tilsvarende gasprojekter.

Med sidste øjeblik-kompromiset opnåede tyskerne, at det enten er de berørte gasselskaber eller det EU-land, hvor gasledningen går i land, der skal lave aftalerne med modparten - her Rusland - og ikke EU-Kommissionen. Kommissionen skal dog godkende aftalen. Det betyder, at det eneste man nu ved med sikkerhed er, at EU ikke blokerer for den omstridte gasledning. Man ved ikke, hvilke indrømmelser tyskerne og det russiske statsmonopol Gazprom må give EU.

Modstanden mod mere russisk gas og dermed den nye gasledning voksede efter Ruslands annektering af Krim i 2014. Især USA, Ukraine, Polen og de baltiske lande har forsøgt at bremse gasledningen, der supplerer den første Nord Stream ledning fra Rusland til Tyskland.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udsigten til endnu større europæisk afhængighed af russisk gas, og risikoen for at Ukraine mister store indtægter fra den eksisterende transport af gas fra Rusland til EU gennem Ukraine er siden vokset til nye højder. I sommeren 2018 talte præsident Donald Trump ligefrem om, at kansler Merkel ville blive den russiske præsident Putins gidsel, hvis Nord Stream 2 bliver bygget.

Danmark i storpolitisk klemme

Danmark har en helt særlig position i det strategiske spil om endnu mere russisk gas til EU. Rørledningen var planlagt til at gå igennem dansk territorialfarvand, og som det eneste EU-land kunne Danmark dermed bremse for gasledningen. Det bragte Danmark i en ubehagelig klemme mellem modstanderne og de to hovedaktører bag ledningen, Tyskland og Rusland.

Danmark godkendte uden problemer den oprindelige gasledning gennem dansk territorialfarvand, men har afvist at tillade endnu en gasledning med den begrundelse, at det først skal undersøges, om ledningen er »forenelig med overordnede danske sikkerhedspolitiske interesser«.

For heller ikke at blive direkte uvenner med især Tyskland men også Rusland ved at sige nej, er den proces blevet trukket i langdrag. Som modtræk søgte Nord Stream 2 i august om tilladelse til en »alternativ linjeføring« nord om Bornholm og udenom Danmarks territorialfarvand men i den danske økonomiske zone, hvor Danmark ikke bare kan sige nej til transitledninger. Den ansøgning behandles fortsat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Imens har Danmark satset på, at EU helt ville blokere Nord Stream 2, sådan at Danmark ikke tvinges til at vælge mellem især Tyskland og USA. Den plan har nu lidt delvis skibbrud. Danmark kan ikke længere afvise linjeføringen gennem dansk farvand med henvisning til, at den slags skal afgøres af EU.

I dag bygges der fortsat på gasledningen, men de danske forsinkelser vil ifølge Nord Stream 2’s egne vurderinger koste projektet op mod 750 millioner kroner.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden