Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er bekymret for de mindre danske virksomheder, som endnu ikke er klar til et hårdt Brexit.
Foto: Hannah Mckay/Ritzau Scanpix

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er bekymret for de mindre danske virksomheder, som endnu ikke er klar til et hårdt Brexit.

Skatteminister advarer: Danske virksomheder skal gøre sig klar til hårdt Brexit

Mens de store virksomheder er forberedt på Storbritanniens exit af EU, er brancheorganisationer og skatteministeren bekymret for de mindre. Det er nu, dokumenterne skal på plads, så I fortsat kan eksportere, lyder det.

Internationalt

Ove Thejls i Thisted er en rolig mand. Som administrerende direktør for Danmarks næststørste svineslagteri, Tican, har han styr på situationen, hvis Storbritannien skulle ryge ud af EU uden en aftale om 28 dage.

Virksomheden har siden den britiske folkeafstemning i 2016 allerede halveret sin eksport til det britiske marked og vendt sig mod andre markeder i Asien og Australien.

I forhold til den eksport, Tican stadig sender til briterne, er der styr på dokumenterne, så handlen kan fortsætte over grænsen så gnidningsfrit, som det nu bliver muligt.

»Vi er forberedt, så vi vil ikke blive så hårdt ramt, hvis briterne ryger ud uden en aftale«, siger han.

Men sådan ser det ikke nødvendigvis ud for mange af Danmarks små og mellemstore virksomheder, og det får nu skatteminister Karsten Lauritzen (V) til at advare: Få styr på de nødvendige papirer nu. Ellers risikerer I at blive hårdt ramt.

»Jeg er bekymret for den del af virksomhederne, som ikke er vant til at handle med lande uden for EU. De er måske ikke lige opmærksomme på, at der er en del ting, der skal på plads, for at de fortsat kan importere og eksportere til Storbritannien. Det kan ramme deres overskud, så de er nødt til at handle nu«, siger Karsten Lauritzen.

Kommer der ikke en udskydelse eller en aftale, ryger briterne automatisk ud af EU 29. marts. Og så er Storbritannien et såkaldt tredjeland, som skal behandles på lige fod med alle andre lande uden for EU.

Det betyder, at der bliver behov for registrering og dokumentation, der vil variere fra virksomhed til virksomhed. Men hver enkelt skal undersøge, om man eksempelvis skal oprettes i Toldstyrelsens systemer, registrere sig som eksportør, registrere varer og tjekke, at de kontrakter, der er indgået, er i orden, hvis der for eksempel skulle opstå forsinkelser ved den britiske grænse.

Få virksomheder henvender sig

Skatteministerens bekymring er opstået, fordi de værktøjer, som skatteforvaltningen stiller til rådighed for at hjælpe virksomhederne igennem de nødvendige procedurer, ikke bliver brugt i så høj grad, som man havde håbet. Skatteforvaltningen har ansat 50 ekstra medarbejdere, afholdt flere informationsmøder og oprettet en hotline, som virksomheder kan bruge til at få hjælp og rådgivning.

»Men der er få virksomheder, der har henvendt sig. Det tager ikke dage eller måneder at få styr på dokumenterne, og jeg håber virkelig, at flere vil gøre sig den ulejlighed at undersøge, hvordan de kan forberede sig så godt som muligt«, siger han.

Konsekvenserne kan blive erstatningsansvar, bøder og tab af kunder, men præcis hvor mange virksomheder, der er i farezonen for at komme i problemer, findes der ingen opgørelser over. Danmark eksporterer for 91 milliarder kroner om året til Storbritannien, og ifølge Dansk Erhverv berører Brexit stort set samtlige danske virksomheder, der handler med EU.

Brancheorganisationer: Der er huller

Organisationerne Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug og Fødevarer, der også rådgiver virksomhederne, bakker op om ministerens opråb.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De er enige om, at de store virksomheder, der i høj grad handler med Storbritannien, har godt styr på situationen, hvis briterne skulle ende med at forlade EU uden en aftale. Men også, at der er huller.

»Jeg tror, der er rigtig mange, der ikke har styr på det endnu. Erfaringsmæssigt er det den slags, man først rigtig forholder sig til, når ulykken indtræffer«, siger Jacob Ravn, der er skattepolitisk chef hos Dansk Erhverv.

»Mange tænker nok, at der kommer en løsning, og at de ellers må tage den derfra«, siger han.

Usikkerheden om udfaldet af Brexit betyder, at en del mindre virksomheder blandt andet er i tvivl om, hvor mange ressourcer, det kan betale sig at kaste efter forberedelserne. Men som billedet ser ud nu, ryger briterne før eller siden ud af EU – med eller uden en aftale.

»Man er nødt til at tage højde for worst case. Der er ingen drejebog for det her, så man er nødt til at sikre sig, så godt man kan«, siger underdirektør i Dansk Industri, Anders Ladefoged.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden